Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjerkræhold til Nytte og Fornøjelse. Af J. Pedersen-Bjergaard - Vandfuglehold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vintre Ænder til Avl, som dels ikke koster saa lidt og dels volder
en Del Ulejlighed med i strenge Vintre at holde Vaager aabne i Isen
for Ænderne. Avlsænderne maa nemlig have Adgang til at kunne
opholde sig i Vandet, dels for at holde Fødder og Ben varme, dels,
hen imod Foraarstiden, for Parringens Skyld, som i hvert Fald fore-
gaar bedst og naturligst paa Vandet.
Æg til Rugning kan man let erhverve sig. Man staar sig som
Regel bedst ved at lade dem udruge af adstadige og gode Rugehøns,
der som oftest give det bedste Resultat, idet de fleste Ænder som
Rugere ere for raptusagtige og dels slaa en Del Æg i Stykker og dels
mase flere eller færre af de spæde Ællinger ihjel. Men saa maa man
jo rigtignok give Afkald paa det yndige Syn af Stolt-Andemo’r med
sin Vrimmel af kvikke, svømmende, levende Dunbolde. Det kan
ogsaa være helt medynkvækkende at se en stakkels Ællingemoder i
Høneham fare frem og tilbage langs Vandkanten i den mest ulykke-
lige Sindsstemning i sin Angest for, at de letsindige, alle Advarsler
haanende Unger skulle blive slugte af den fæle Vandmand — eller
af Vandrotter, som desværre alt for ofte sker. I øvrigt er det heldigst
for Ællingernes Trivsel ikke at lade dem komme for tidlig i Vandet,
ikke før Fjerene ere godt i Gang med at skyde. Heldigst er det, om
man da kan gradvis vænne dem til Vandet ved at anbringe dem i
et rummeligt Staaltraads- eller Tremmebur, som, staaende ved Kanten
af Vandet, først kun gaar en Smule ud i dette paa et Sted, hvor der
er grundt, saa at Ællingerne kunne bunde. En Dags Tid eller to
senere, midt paa Dagen i Solskinsvejr, kan man flytte Buret ud paa
lidt dybere Vand, o. s. fr.
Man kan til at begynde med give Ællingerne samme Traktement
som Kyllingerne. Man kan dog godt udelade Æggefoderet, hvad man
for Resten ogsaa kan for Kyllingernes Vedkommende, og begynde
med gammelt, men ikke muggent Hvedebrød eller usyret Sigtebrød
opblødt i Sødmælk, vekslende med Grød eller Gryn ligeledes godt
gennemfugtet med Sødmælk. Ællingernes Mad maa dog helst være
mere blødblandet, mere vædskeholdig end Kyllingernes, og et lille
Stænk af Sand, grovere efterhaanden som de blive større, nærer
ganske vist ikke, men det styrker Kraasen og fremmer Fordøjelsen.
Lidt Fiskeaffald: kogte Hoveder med Gæller, Finner, Haler og knuste
Ben kan man, saa snart de ere knapt et Par Uger gamle, begynde
at føje til deres Foder. De trives udmærket derved, og Mælk kan saa
undværes. Efter de første 3—4 Dage kan man i Stedet for Brød give
et Blødfoder bestaaende af Vs Hvedeklid, Vs billigt Fodermel og V
s
fint Majsgrutning, sidstnævnte kan hver anden Dag erstattes af Kar-
tofler, hvortil der for hver Pot føjes en lille Haandfuld groft Sand,
alt blandet med Mælk, og hvis man har Æg, fraklarede ved Rug-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
