Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjemmets skadelige Dyr og Planter. Af Havebrugskand. Andreas Madsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
set Bakterierne, som jo ogsaa ere Planter, men danne et eget Usyn-
lighedens Rige ■ plages vi i vore Boliger af Skimmelsvampe og den
Art, der tænkes paa ved »Svamp i- Bygninger«, den farlige og uhyg-
gelige Gæst, Hussvampen. Til alt Held er der næppe noget Hjem,
som skænker alle de nævnte Dyr og Planter Husly og Næring — et
saadant Hjem vilde være ganske uudholdeligt — men paa den anden
Side er der næppe nogen Bolig i By og paa Land, som gaar fri for
et lille Udvalg af disse ubudne fremmede. Adskillige, saaledes Kaker-
lakken og FaarekyIlingen, træffes oftere i større Mængde i Bagerier,
Forraadskamre, Kaserner, Møller og andre Steder, hvor Forholdene
ere større og navnlig rigere paa Fødevarer — end i Hjemmene i
egentlig, borgerlig Forstand.
Selv om der fraregnes en Del, bliver der nok af Skadedyr tilbage,
som kunne ødelægge Madvarer, Klæder, Møbler, Bøger, kort sagt for-
gribe sig paa stort og smaat. Hjemmets Dyr og Planter udgøre et
eget Samfund, hvis Medlemmer forenes ved fælles Levevis. De bestaa
hovedsagelig af Arter, som i Tidens Løb nøje have knyttet sig til
Mennesket, hvem de følge overalt paa Jorden, alle Vegne i nøje Sam-
liv med os og delvis eller helt uskikkede til at søge Føden ude i den
Natui, hvorfra de oprindelig ere rykkede ind i Boligerne, og hvor
deres nære Slægtninge stadigt færdes. Hjemmets Skadedyr ere mod
vor Vilje indgroede i det menneskelige Samfund, og den uafladelige
Omgang med saa kløgtige Skabninger, som Mennesker kunne være,
synes for de mere forstandige Dyrs — Rottens, Musens, Fluens —
Vedkommende at have udviklet en Tankevirksomhed og en Færdig-
hed i legemlige Idrætter, som efter Evne bruges til at pine og plage
os. Noget sorgfrit Liv kan vore uvelkomne Gæster ikke siges at føre,
skønt de sagtens sjældent have Næringssorger, vi føre jo en skaansels-
løs Kiig imod dem, men skærme dem rigtignok ogsaa mod mange
af de Fjender, insektædende Fugle, Rovinsekter, som holde den fri
Naturs, Havens, Markens og Skovens Skadedyr inden visse Grænser.
Foiuden selve Mennesket have Hjemmets Dyrearter faa Modstandere,
men røbe deres høje Kulturtrin — som Dyr betragtede — ved at
have adskillige Sygdomme fælles med os. Vor Kamp imod dem er
ofte haabløs, og helt udrydde dem er der ikke Tale om. Der er
ingen som helst Udsigt til, at Møl, Fluer, Rotter og Mus, Lopper og
Lus udryddes af Jorden, deres Tilværelse vil sandsynligt først ophøre
med selve Menneskets.
Fleitallet af Hjemmets smaa Beboere træder os ikke aabenlyst
for Øje, men vælger helst Natten til deres nedbrydende Virksomhed.
Dog i det mindste een Familie blandt dem søger netop Dagens klareste
Lys og skyr Mørket, færdes i vore Stuer, medens Solen er over Syns-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
