Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjemmets skadelige Dyr og Planter. Af Havebrugskand. Andreas Madsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kredsen, stedse mandsstærkere jo længere Sommeren rykker frem.
Som en talløs, flyvende, kravlende, larmende Hær af drillevorne Hus-
nisser søge Fluerne at forbitre Livet for os.
Fluernes Familie er uhyre stor, den tæller alene her i Landet
Arter i Tusindtal, men de fleste hverken til Gavn eller Skade for
Menneskene. I Boligerne træffes flere Arter Fluer regelmæssigt, medens
andre ere tilfældige Gæster, der aflægge et kort Besøg. Navnlig Hjem
paa Landet afgive Ophold for mange Insekter, som forvilde sig ind
fra Omgivelserne, og hvis Nærværelse inden Vægge i Regelen ikke
frembyder andre Ulemper end de højtstemte — ganske taabelige —
Udbrud af Skræk og Afsky, hvormed mange Mennesker og — det
gør mig ondt at sige — særlig Damer tolke deres ublide Følelser
over for alt »Kryb«.
Hjemmets to faste Husfæller blandt Fluerne ere den almindelige
Stueflue og Spyfluen. Den førstnævnte — som gerne simpelt hen
kaldes for »Fluen« — opholder sig hos os hele Aaret i større eller
mindre Mængde, men vor Stemning over for den ændres betydeligt
fra Vinter til Sommer. Se vi en enlig Flue tillidsfuldt sværme om i
Stuen den mørke Vinterdag, ere vi slet ikke oplagte til at fordrive
den og end mindre til at volde dens Død. Vi røres over den ensomme,
mindes den lyse, varme, fjerne Sommer (i Tankerne, en Sommer uden
Fluer) og sætte vor Vinterflue i Klasse med den udsprungne Blomst
midt i Sneen og Sommerfuglen, som ved Juletid viser sig i alle Lan-
dets Aviser. Er Aaret naaet til Juli Maaned, er Rørelsen over Fluerne
ganske forduftet, jo mere fortvivlende stort deres Antal bliver, jo
hastigere skifte vore Følelser til Ærgrelse, Had og Mordlyst. Kejser
Domitian, hvis Tid som bekendt væsentlig optoges af Fluefangst,
synes os da en meget sympatetisk Person, skønt adskillige af de for-
fulgte Fluer lader til at have taget Plads i hans eget Hoved. Men
Fluerne synes ganske ubekymrede. Deres Dagsgerning indledes med
at vække os af Morgensøvnen — den sødeste, der findes — og fra
nu af raste de ikke, kravle og summe og svine alt muligt til, sætte
flere sorte »Fluepletter« (deres Ekskrementer) paa Linned, Spejle,
Malerier, Bøger, end der vist er Stjerner paa Himlen, vælte sig
mindre appetitvækkende — rundt i alskens spiselige Sager, ere alle-
stedsnærværende og alle Vegne lige uudholdelige.
I Kampen mod Fluerne synes Menneskene lige saa ynkeligt stedte
som Gulliver over for Lilliputterne. For hver Flue, som bukker un-
der, staa hundrede rede til at indtage dens Plads. Vi sætte Skaalei
med »Fluepapir« for dem og dræbe derved en god Hoben, men fra-
set, at disse Fluernes overfyldte Valpladser se uappetitlige ud, skal
det ingenlunde være ufarligt at faa de døde, raadnende Insekter
spredte over hele Lejligheden, og selvfølgelig er det værst at faa Mad-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
