Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjemmets Blomsterbuketter. Af Havebrugskand. Andreas Madsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gnistrende røde som Valmueblomsten, Granattræets og Kaktusplanter-
nes Purpurkroner. Den røde Farve virker som Stød i den gjaldende
Krigslur, blusser som Fjenders strømmende Blod, straaler som Flam-
men paa Guders Altere og Solens luende Skjold i Morgenrøde og
Aftenglød. _____________
Vende vi os til de gamle Kulturfolk, møder der os mange over-
leverede Vidnesbyrd fra Digtning og Billedkunst om dybere Sans for
Blomsterrigets Pragt og yndefulde Skønhed. I Ægyptens Mumiegrave
træffes de døde omvundne af Kranse, hvis enkelte Arter det endnu
er muligt at bestemme. At binde Kranse, enten formede som lukkede
Binge eller som lange Kæder — Guirlander — synes at være tidligere
i Brug end at samle afskaarne Blomster i Buketter.
Oldtidens Ægyptere have — saa vidt det kan skønnes — ikke
sat Pris paa store, spraglede Blomsterbuketter, men haft nok i Skuet
af enkelte, sammenstillede Blomster, som bleve stillede ikke i aabne
Vaser eller Glas, men stukne ned i lukkede Lerkrukker gennem-
hullede af flere Aabninger, hvoraf hver enkelt var bestemt til en
Blomst eller Skud. Den mangehullede Blomsterbeholder møde vi
atter i en langt senere Tidsalder — Rokokoen —, og den ses ogsaa
i vore Dage, dog nærmest som Snurrepiberi, skønt den fortrinligt
passer til Nutidens Sans for at lade Bukettens enkelte Blomster
komme saa meget som muligt til deres Ret og særlig kan gøre
Fyldest over for Orchideer og andre sjældnere og dyrere Sager.
Grækerne og i endnu højere Grad Romerne vare ivrige Blomster-
venner. Efter alt at dømme brugte de meget sjældent at binde Bu-
ketter, hvorimod Kransebinderiet naaede en Højde som ellers ingen-
steds. I mange Former og under forskellige Navne vare Kranse i Brug
ved alle festlige, religiøse og verdslige, glædelige som sørgelige Lejlig-
heder. Sammenlignet med vore Dages rige Flor var Udvalget af Blom-
ster ringe, men dog tilstrækkelig stort til at undgaa Ensformighed.
Enkelte Florblomster, Rosen, Violen, Gyldenlakken, Narcissen, Val-
muen og andre, dyrkedes massevis til Afskæring. Efterhaanden som
Romerriget udvidedes til alle Sider, fik Blomsterhaven et ligeie, meie
afvekslende Indhold med Tilgang fra fjernere Landsdele.
I
Middelalderen kunne vi gaa flygtigt forbi. Den frembragte ingen
særlig Binderikunst, skønt Forbruget af Blomster ikke var ringe, dog
mere i de kirkelige Festers Tjeneste end inden.Hjemmets Døre. Rosen
og Liljen ere de to, som atter og atter nævnes. I de trange Stuer
krydredes Luften med Buketter af Hjertensfryd, Salvie, Malurt, Timian,
Merian, Lavendel og andre Urter, som ligeledes halvvejs vare Læge-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
