Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjemmets Blomsterbuketter. Af Havebrugskand. Andreas Madsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
planter og i det hele fandt mangesidig Anvendelse i Husholdningen.
Om Vinteren savnede Middelalderens Hjem levende Blomster i lige
saa høj Grad som Haven under aaben Himmel fattedes Roser og
Liljer.
Den store Omvæltningstid, Renæssancen, gav Blomsterhaven et
helt andet, langt rigere, mere afvekslende Præg. Den vilde Plante-
verdens fordringsløse Riddersporer, Akelejer, Smørblomster, Kodriver
og andre, hvilke man tidligere havde ladet sig nøje med at ind-
plante og dyrke i Haverne, bleve nu regnede for »simple« Blomster.
Fra alle Sider rykkede en Vrimmel af pragtfulde Florblomster ind i
Europas Haver. De kom dragende fra Persien og Tyrkiet, fra Indien
og det nys opdagede Amerika. Østerlandene leverede dog det største
og vægtigste Tilskud, og med Rette gaar dette Afsnit i Blomsterhavens
Historie, regnet imellem 1550—1620, under Navn af de østerlandske
Blomsterløgs Tidsalder. Fra de tyrkiske Haver kom Tulipaner, Hya-
cinter, Kejserkroner, Turbanliljer, Pragtranunkler, Blaastjerner, Krone-
anemoner og mange flere, dragende i Flok og Følge. Det var et
sandt Overflødighedshorn, fyldt med ædle, stolte Blomster, som væl-
dede sin Herlighed ud over Nordens klamme Taagelande, Gaver, som
syntes udsendte fra Haven om Aladdins og Gulnares Eventyrslot i
Ispahan. Hvilke pragtfulde Buketter lod der sig nu ikke binde, hvor
farveløse og fattige maatte den svundne Tidsalders Blomsterflok ikke,
tage sig ud sammenlignede med disse rigtklædte Asiater.
Østens Blomsterløg fandt deres andet Hjem i Holland, hvis Vejr
og Vind vel var barsk — og umild —, men hvor de kom til at nyde,
en Pleje, som ikke kunde tænkes mere nænsom. Fra de nederlandske
Haver spredtes de fremmede Gæster over hele det øvrige Europa og
lønnede rigeligt al udvist Omhu ved at blive deres nye Hjemstavn
en stedse rindende Velstandskilde. Nu lod mere aandsdannede, vel-
staaende Hjem sig ikke længer nøje med at stille faa, ensartede
Blomster — Nelliker, Provenceroser og andre af Datidens Yndlinge —
kunstløst sammen i et smalt, langhalset Glas. Der maatte høje og,
brede Vaser til for at kunne rumme de omfangsrige, tunge Sammen-
stillinger af mange forskellige Arter. De hollandske Buketter bleve
Mønstre, som vakte ikke mindre levende Beundring end den lille
kristats vidtstrakte Tulipanmarker. Blomsternes Liv var glødende ,
glansfuldt og kortvarigt som Sankt Hansormens, men saa meget mere
gjorde Billedkunsten sig fortjent som den skønhedsdyrkende Menneske-
heds Velgører. Selv paa et saa lille og snævert afgrænset Felt som
Blomstermaleriet evner den gamle hollandske Malerkunst at øve sin
Tryllemagt. Med Pensel og Farver blev der frembragt Mesterværker,
som midt i Vinterens sørgmodige Tusmørke lod den svundne Som-
mers Blomsterpragt træde lyslevende frem for Øjet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
