- Project Runeberg -  Vort Hjem / 3:4 Husdyr og Planter /
103

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den lille Have. Af Havebrugskand. H. Stenbæk - Blomsterhaven

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

naar de have faaet et Par Blade foruden Kimbladene, og sættes da
med en indbyrdes Afstand af 2—3". Efter Ompriklingen vandes
Planterne godt, og i de første Dage derefter skygges rigeligt i klart
Vejr. En Del Bladplanter: Olieplanten, Hamp, Majs o. s. v. plantes
enkeltvis i Smaapotter, som derefter nedgraves i Jorden i Bænken.
Henimod den Tid, da Udplantningen skal foregaa, gives gradvis mere
og mere Luft, indtil Vinduerne til sidst helt aftages.
En Del Potteplanter, f. Eks. Fuchsia, Pelargonium, Marguerit,
Penstenion, Heliotrop m. fl., egne sig udmærket til Udplantning i
Grupper om Sommeren. Stiklinger af Pelargonier sættes i August i
Smaapotter paa Drivbænk og tages senere ind i et lyst Værelse, hvor
de overvintres. Om Foraaret plantes Stiklingerne enkeltvis i Potter,
der nedgraves i en Drivbænk i Jord eller Bark, og efter Afhærdning
udplantes Planterne i Maj. Af de andre nævnte Arter overvintres
ældre Planter i Stue, og om Foraaret sættes Stiklinger i Smaapotter,
der nedgraves i Drivbænken. Naar Bødderne ere dannede, plantes
de unge Planter enkeltvis i Smaapotter, nedgraves atter i Drivbænk,
hvor de staa, indtil de udplantes paa samme Tid som Pelargonierne.
Udplantningen foregaar i Slutningen af Maj. Kort før Plantningen
graves Grupperne og gives ved Bivning en smuk, hvælvet Form.
Nogle Timer førend Udplantningen gennemvandes Jorden i Bænken,
for at Planterne ved Optagningen kunne holde god Klump. Udplant-
ningen foretages i fugtigt Vejr eller om Aftenen, og straks efter Plant-
ningen vandes de unge Planter rigeligt. De sættes i Bedene i en
saadan Afstand, at de senere udfylde Pladsen fuldstændigt, men de
maa heller ikke sættes tættere, end at de kunne faa det fornødne
Vokserum.
I Sommerens Løb passes Planterne med Renholdelse af Jorden,
Vanding og Opbinding, hvis dette sidste er.fornødent. Ved Lugningen
an\endes en Lugegaffel, da Jorden ved Brugen af denne holdes mere
aaben og løs, saa at Luften bedre faar Adgang til Rødderne, og des-
uden udtørrer Jorden da ikke saa let.
Dækning. De fleste Planter, som vi dyrke i vore Haver, have
hjemme i varmere Egne, hvorfor mange af dem kræve nogen Be-
skyttelse i vore kolde Vintre. Det er ikke saa meget Kulden i selve
Vintertiden som den store Afveksling om Foraaret mellem Varme om
Dagen og Kulde om Natten, der virker skadeligt paa Planterne, og
det er derfor særlig denne bratte Afveksling, som de ikke maa ud-
sættes for. De fleste kælnere Naaletræer og løvfældende Buske dæk-
kes ved, at man uden om Planten nedrammer 3—4 Pæle, der bindes
sammen foroven, og uden paa disse bindes Granris med Naalene
nedad. Har man en hel Gruppe af Smaabuske, der skulle dækkes,
bindes i en passende Højde nogle Lægter til Pæle, der nedrammes i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 12:37:10 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/3-4/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free