- Project Runeberg -  Vort Hjem / 3:4 Husdyr og Planter /
104

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den lille Have. Af Havebrugskand. H. Stenbæk - Blomsterhaven - Oversigt over de aarlige Havearbejder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jorden, og til Lægterne bindes derefter et Lag Granris. Roserne ere
tilstrækkeligt dækkede, naar der om Efteraaret lægges lidt Jord fra
Gruppen ind mellem Grenene, saa at disse forneden ere dækkede
med eri lille Jordhøj. Højstammede Roser bøjes ned til Jorden og
kroges fast til denne, og Grenene dækkes derefter med Sand eller
Jord; kan Stammen ikke bøjes ned, overbindes Rosen med Granris.
Til de urteagtige Blomsterplanter anvendes forskellige Dækkemidler,
f. Eks. Løv eller gammel Gødning, der lægges i et nogle Tommer tykt
Lag omkring Planterne. Bregner dækkes bedst med et Lag Løv.
Enkelte fleraarige Blomsterplanter: Georgine, Canna og Gladiolus taale
ikke at staa ude Vinteren over og opgraves derfor om Efteraaret og
opbevares frostfrit i Sand til næste Foraar.
Afdækningen om Foraaret maa foretages meget forsigtigt og ikke
for tidligt, thi Planterne komme let i Vækst, naar de om Dagen ere
udsatte for Solen, men lide da ogsaa meget lettere Skade af Natte-
frosten. Afdækningen bør derfor ikke ske paa een Gang men gradvis,
og først naar der ikke mere kan ventes stærk Nattefrost, afdækkes
Planterne helt.
OVERSIGT OVER DE AARLIGE HAVEARBEJDER.
Januar. I Januar vil der kun være lidet at gøre i Haven, men i Tilfælde af
mildt Vejr er der dog forskellige grovere Arbejder, som godt kunne udføres paa denne
Tid. Hvis ikke Frosten hindrer det, vintergraves Jorden overalt, hvor det er nødven-
digt, og ligeledes kulegraves det ene Jordstykke i Køkkenhaven samt gamle Græs-
plæner, hvis disse skulle omlægges det følgende Foraar. Førend Gravningen udbringes
Gødningen. Paa Jordbærstykket lægges et Lag Gødning mellem Planterne, efter at
Jorden er gravet. Ældre Frugttræer, Frugtbuske samt Sirbuske beskæres, de ældre
Skud paa Hindbær fjernes, og Hækkene klippes. Ved indtrædende Frostvejr dækkes
Grøntkuler med Halm eller Tang, og i Blomsterhaven dækkes de kælnere Planter med
Granris, Løv eller Gødning, hvis dette ikke allerede er sket i December. Den opbe-
varede Frugt efterses jævnlig, for at raadnende Frugter straks kunne blive fjernede.
Februar. I denne Maaned fortsættes med Vintergravningen, og sidst i Februar
paabegyndes Beskæringen af de yngre Frugttræer. Har man en lille Drivbænk i Haven,
samles Hestegødning sammen i Maanedens Løb i eller i Nærheden af Gruben og om-
stikkes her et Par Gange med en halv Snes Dages Mellemrum.
Marts. I Begyndelsen af Maaneden anlægges Drivbænken, og senere, naar Bæn-
ken er’ tjenlig til Saaning, saas Frø af tidlig Blomkaal, Sommerhvidkaal, Selleri, Porre
og Tomater samt af Sommervækster til Blomsterhaven.. Overvintrede Pelargoniestik-
linger plantes enkeltvis i Potte og sættes i Drivbænk, og af andre blomstrende Potte-
planter til Udplantning sættes Stiklinger i Smaapotter, som sættes i Bænken. Kar-
tofler lægges til Spiring paa’et varmt Sted, og sidst paa Maaneden saas Kruspersille
paa Friland. Der begyndes med Foraarsgravning, hvor denne tiltrænges, og i Frugt-
haven tilendebringes Vinterbeskæringen. De tilbageblivende Grene paa Espaliertræerne
tilbindes. Sidst i Marts paabegyndes paa en Graavejrsdag Afdækningen af de dæk-
kede Planter.
April. Der fortsættes med Foraarsgravningen, og hvor denne ikke er nødvendig,
hakkes eller rives Jorden godt igennem forinden Saaningen. Ældre Aspaigesbede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 12:37:10 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/3-4/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free