Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjemmets Forhold til Omverdenen - Familiesammenkomster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jul. Ingen Højtid har saa dybe Rødder i den nordiske Bevidst-
hed som Julen, ingen Fest afføder for den, der er langt borte fra
Hjemmet, det Savn som Juleaften, ingen andre Dage formaa som den
at bringe ,Kiv og Misnøje i Glemsel og at sætte det til Højbords, der
er godt og rart i Familielivet. Julen er bleven fejret her i Norden
længe før Kristendommens Indførelse; det synes saaledes, som om
Trangen til at afholde Fest i de mørke Dage ligger dybt i selve den
nordiske Folkekarakter. Under forskellige Former, men altid under
Udfoldelse af stor Gæstfrihed, er den i Tidernes Løb bleven fejret,
indtil Juletræet i Begyndelsen af dette Aarhundrede indførtes fra Tysk-
land og efterhaanden sejrrigt og eneraadende staar for alles Bevidst-
hed som et lysende Symbol paa Julen.
Travlheden af alle Arter, Bagningen, Slagtningen og Indkøbene,
der gaa forud, er maaske, alt ret beset, den morsomste Del af Festen,
thi det lader sig ikke nægte, at de mange Helligdage, som fejres sam-
men af omtrent de samme Mennesker med megen ufordøjelig Mad,
kunne virke lidt slappende paa Sindenes Livlighed. Ikke heller kunne
de Lotteri- og Kortspil om Konfekt og Smaagaver, som spilles meget
i Julen af Børn og voksne i Fællesskab, egentlig siges at forøge det
intellektuelle Udbytte af Sammenkomsterne. Dertil kommer, at man
af Hensyn til Børnene, der jo have særligt Krav paa Juleglæde, samles
tidligere end ellers ved Aftenselskabelighed, saaledes at Timerne kunne
blive lidt mange og lange. Julens Hoveddag er Juleaften, hvor man
sædvanlig samles til Juletræ ved Sekstiden, og denne Dags traditionelle
Mad er endnu som oftest Risengrød, Gaasesteg og Æbleskiver. End-
videre er Huset forsynet med Grisesylte, Skinke o. s. v. samt alskens
Bagværk og Kager, og som Regel er det endnu Skik, at hvor man
aflægger Besøg i Julen, bydes Forfriskninger, som man maa nyde
noget af for »ikke at bære Julen af Huset«.
Paa Landet spiller Julen maaske en endnu større Rolle end i
Byerne. Ikke alene komme de voksne Børn hjem for at fejre Høj-
tiden, men de medføre gerne Venner og Kammerater, der følge med
alle Vegne hos Egnens Familier, hvor der danses, spilles Komedie og
drives alskens Julespøg indtil Afrejsen efter Nytaar.
Juletræer. Et Juletræs Størrelse og Udstyr afhænger selvfølgelig,
af Husets Velhavenhed, men det synes dog mere og mere at gaa op
for Folk, at et mindre Træ paa et Bord glæder Børnene lige saa meget
som et større. I gamle Dage klippede og klistrede man selv af Papir
de Kurve og Kræmmerhuse, der hængtes paa Træet, men nutildags
kan man købe saa mange smukke og praktiske Ting til Pyntning og
Belysning af Juletræer, at det kan lønne sig at opbevare dem fra Aar
til Aar i en Æske, særlig naar man ved Siden af Træet stiller Skaale
med Konfekt, saa at Børnene ikke fristes til at rive for meget i Træet.
VORT HJEM. IV’. Bd. 1. Afsnit. ^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
