Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjemmets Forhold til Omverdenen - Familiesammenkomster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Julegaver. Ved Juletid kan Samfundet egentlig deles i to store
Grupper, den ene bestaaende af dem, der yde, og den anden af dem,
der kun nyde, og det er saa kostbart at liøre til den ydende Del, at
mange Familiefædre med Gru se Julen nærme sig med de uforholds-
mæssigt store Udgifter til Gaver, Gevinster, Pengeuddelinger og alle
Haande andre Krav til Pengepungen. At glæde Børn og at give dem,
der ere mindre heldigt stillede, et Bidrag til en glad Jul, er selvfølge-
lig kun rigtigt, men det samme kan ikke siges om den Udveksling
af overflødige Luksusgenstande, Galanterivarer og Modesager, som
Juleaften finder Sted mellem fornuftige, voksne Mennesker. Denne
Skik bidrager i ingen Henseende til at forhøje Julens Betydning hver-
ken for Familielivet eller den religiøse Følelse.
Nytaar. Da Nytaar falder saa kort efter Jul, fejres det i Regelen
ikke i Hjemmene ved særlige Festligheder, dertil ere Kræfterne og
Pungene for udtømte. Nytaarsaften bliver man i Regelen samlede til
Klokken 12 for ved Aarsskiftet i et Glas Champagne eller Punch at
ønske hverandre et godt Aar under Salut af Gadeungdommen, der
skyder det nye Aar ind med »kinesiske Pistoler«. I København ere
de traditionelle Gadeuordener Nytaarsaften for en stor Del faldne
bort, men i Provinserne florere de endnu, trods Politiets Kamp der-
imod, med Skyden, Kasten Potter paa Dørene o. s. v.
Nytaarsdag aflægges officielle Visitter og Besøg hos dem, som man
mener at skylde dette Hensyn. De officielle Visitter ere i de senere
Aar lidt efter lidt bievne betydeligt indskrænkede. I Hof- og Diplomat-
kredse sendes der Kort efter en stor Maalestok. Forretningsfolk bruge
ofte at se deres Kontorpersonale og lign. hos sig til Middag paa denne
Dag. Næste Dag begynder Uddelingen af Gratialer til dem, som man
paa en eller anden nok saa fjern Maade har staaet i Forhold til i
Aarets Løb. — Regningerne behøve heldigvis ikke her at omtales.
Paaske. Til denne Højtid knytte sig ingen særlige Skikke; dog er
det gammel Sæd at spise Kaal Skærtorsdag Middag og i velhavende
Huse et Lam Paaskedag. Børnene more sig med at trille med Paaskeæg,
haardkogte Æg, hvis Skaller ere farvede med Anilin. De mange Hellig-
dage give naturligvis Anledning til Familiesammenkomster, men disse
have intet Særpræg, og overhovedet er der ikke nogen Højtid, hvor
Folk kede sig saa meget som i Paasken. Alle Forlystelsesanstalter
ere lukkede, og Aarstiden indbyder ikke til Udflugter, men ikke desto
mindre flygter man fra Byen ud paa Landet og fra Landet til Byen
for at faa Has paa de fire lange Helligdage, hvormed vi ere velsignede
fremfor andre Lande, hvor de nøjes med to eller højst tre.
Pinse. Denne er Udflugternes og de nye Klæders Højtid. Efter
den lange Vinter føles en uimodstaaelig Trang til at komme ud mel-
lem de spirende Træer og lysegrønne Buske, men ifølge Traditionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
