Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Selskabslivet - Om Kortspil. Af Kommandør C. With
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en Bøde, lige saa vel som forkert Kortgivning o. a. Det er heldigst
principmæssig at overholde disse Regler, uagtet man selvfølgelig bør
gaa ud fra, at Forseelsen er sket uforsætlig, thi man kommer ellers
let ind paa et Skraaplan, der fører til jasket Spil; men det bør da
helst være den, der har begaaet Forseelsen, som selv forlanger Straffe-
bestemmelserne overholdte i deres fulde Strenghed. At lade de med-
spillende stille Forlangendet vil derimod let bringe en Disharmoni
ind i Selskabet og tilføre dette en pinlig Situation.
Praktisk er det — forinden Spillet begynder — at tørre Bord-
pladen omhyggeligt af. Under selve Spillet skulle Kortene holdes
over Bordet men saa tæt ind til Kroppen, at Medspillerne ikke kunne
kigge i dem. Hver Farve maa holdes for sig, ordnet efter Kortenes
Værdi; spiller man med Trumf, bør denne Farve helst opstilles inde
mellem to andre. Thi ved at anbringe Trumffarven paa en af Fløjene
i sine Kort risikerer man let, at Modstanderne — naar man spiller
sin laveste Trumf ud — kunne se, hvor mange Trumfer man har paa
Haanden og derefter kunne lægge deres Plan for Modspillet. En For-
dring, man kan stille til de tabende, er den, at de ikke give deres onde
Lune Luft, selv om maaske Uheld vedblivende forfølger dem; lige
saa vel bør de vindende ikke opføre sig overmodigt eller skadefro.
Ved Udspil bør man vogte sig for at krølle Kortene i Haanden,
ligeledes maa man ikke kyle Kortene paa Bordet, men gøre sig Umage
for at lade dem falde midt paa Bordpladen, hvorfra hvert Stik tages
hjem og lægges foran ens Plads, saaledes at enhver til enhver Tid
kan se, hvor mange Stik der ere faldne paa hver Haand. I L’hombre
— hvor en Del af de Kort, hver af de spillende faar tildelt, ombyttes
med andre (hvorom nærmere længere hen) — skulle »Kastekortene«
lægges ud for den Spiller, der sidder over.
En nødvendig Betingelse for at blive nogenlunde sikker i Kortspil
er, at man altid holder Regnskab med, hvilke Kort der ere ude, og
hvilke der endnu ere tilbage. Et almindeligt Spil indeholder 52 Kort
inddelte i 4 Farver: Spader, Kløver, Ruder og Hjerter (paa Fransk:
pique, trefle, carreaux og coeur); i hver Farve findes 3 Herreblade og
10 blanke Kort (Faux’er eller Ladons); førstnævnte ere Kongen, Da-
men og Knægten (Bonden); de blanke Kort have Talværdier fra 10
til 1; denne kaldes Esset og er i nogle Spil det højeste Kort i Far-
ven, i andre undertiden det laveste; i Whist og Boston bruges alle
52 Kort, i L’hombre og Bezigue borttages visse Kort; til Tarokspillet
benyttes særlige Kort, hvorom der senere vil følge Forklaring. Kortene
fra 6 til 2 betegnes undertiden som »Styrvolter«; Esset, Kongen, Da-
men og Knægten kaldes i visse Spil »Honnører« eller »Matadorer«,
i andre Spil benyttes disse Betegnelser om andre Kort, der have en
særlig fornem Betydning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
