Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Selskabslivet - Om Kortspil. Af Kommandør C. With
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kortspillets Oprindelse ligger langt tilbage; noget bestemt Tids-
punkt for dets Tilblivelse kan dog ikke angives. Talrige Forfattere
saavel af ældre som nyere Dato have beskæftiget sig med dets Historie;
blandt de sidste kan nævnes Englænderen W. A. Chatto, af hvis Værk
»Facts and speculations on the origin and history of playing cards«
(London 1848) efterfølgende historiske Data ere et Uddrag.
Sandsynligvis have Menneskene, samtidig med at Begrebet Ejen-
domsret blev dem klart, ogsaa tænkt over Midler, hvormed de kunde
sætte sig i Besiddelse af Næstens Gods. Nær laa det at begynde
med Rov, Plyndring og Tyveri, men da disse Udveje jo unægtelig for
deres Udøvere frembød farlige Sider, kom man snart til at opfinde
et Slags Spil, der til en Begyndelse formodentlig har været en mere
eller mindre primitiv Form for Tærningspil, men hurtigt antog mere
sammensatte Former. Ved disses Hjælp erholdt man da et fortræffe-
ligt, fredeligt Middel til at komme i Besiddelse af andres Værdigen-
stande. Igennem forskellige Overgange indførtes dernæst Skakspillet,
der siges at være opfundet af Inderen Sissa i det femte Aarhundrede
e. Kr., oprindelig dog kun me’d Konger og Bønder. Ud fra Skak-
spillet udgik derefter successive Kortspillet, som i Hindostan forekom
langt tidligere end i Europa. De oprindelige Kort vare cirkelrunde
og malede, hvert Spil bestod af indtil 56 Kort, inddelte i 8 (maaske
endogsaa 12) Kulører med to Herreblade i hver Farve. Fra Asien
trængte Kortspillet frem og kendtes til en Begyndelse rimeligvis først
i Spanien, hvor det forefandtes i Slutningen af det 14de Aarhundrede.
Der er den Ejendommelighed ved de ældste spanske Kort, at Herre-
bladene ere Konge, Caval (Ridder, der endnu forekommer i Tarok-
spillet) og Knægt, medens Damen (Dronningen) først senere tilkom,
erstattende Cavallen. Brugen af Spillekort tiltog hurtigt i vor Verdens-
del, i Frankrig — fortælles det — anvendtes de først til Underhold-
ning for den sindssvage Konge Carl VI 1393, men bleve snart etter
almindelige; sandsynligAis ere de herfra gaaede oA
rer Kanalen til Eng-
land, liA
ror de i det 15de Aarhundrede dyrkedes meget under Formen
Whist eller — som Spillet oprindeligt kaldtes — Whisk.
Sehrfølgelig ligger det uden for denne Afhandlings Hensigt at gaa
dybere ind paa den Maade, livorpaa Kortspillet har udAiklet sig senere;
for dem, der ønske at trænge Addere frem i dette Studium, kunne A
7
i
anbefale det foran citerede — for øA
T
rigt meget interessante — Værk
eller Tyskeren I. G. I. Breitkopfs Bog »Versuch in der Ursprung der
Spielkarten« (Leipzig 1784), og skulle derefter oAærgaa til det, der
danner Aort egentlige Formaal, nemlig en praktisk Vejledning til Dyr-
kelsen af Whist, Boston, L’hombre, Tarok og Bezigue; bortset fra de
egentlige saakaldte Hasardspil er det vel ogsaa nok disse, der fortrins-
vis haAre bemestret sig Kortspillernes Interesse herhjemme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
