Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Selskabslivet - Vin. Af Dr. phil. S. Schandorph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VIN.
a f d r . p h i l . S. SCHANDORPH,
1 il Ordet knytter sig en vis Poesi. Man tænker paa Begejstring,
paa Genialitet, paa en lys, hævet Stemning, hvor Ordene faa fuldere
Klang fra Læben, hvor Tankerne faa dristigere Flugt, hvor Sindet
løftes over Jordelivets snævre Kaar, hvor Glemsel drukner de forbi-
gangne Sorger, ja maaske endog Vinens Virkning kaster et lystigt
Skær over dem og os selv, trøster over de nærværende og vækker
Mod over for de forestaaende. Jordens mest skønhedshigende og
skønhedsfrembringende Folk, Grækerne, havde deres egen Vingud,
og han var en af de skønneste og mest daarende i den olympiske
Kreds. Liggende paa sin Panterhud med de bløde, næsten kvindelige
Hofter, kranset med Rankens Løv, blidt smilende, hensunken i den
Drøm, der slaar over i Begejstring, se vi den straalende Gud Dionysos;
eller vi se ham som Fører for det store bakkiske Tog, Kvinderne,
der danse, med Tamburinen hoppende paa Knoerne, med Slanger
snoende sig om de hvide, fyldige Arme, med de bukkefodede, livs-
graadige Satyrer og den gamle, komisk-drukne Seilenos, gumpende
paa sit Æsel, i et syngende, jublende, musikbrusende Følge. Og det
er jo den samme Gud, for hvem Alteret var rejst i alle Teatre, det
var Dramaets specielle Gud. Af alt, hvad der gaar gennem Munden
paa Mennesket, er Vin og Frugter det skønneste, det eneste poesi-
indholdende.
Nævne vi Ordet 01, kunne vi vel faa et borgerligt Genrebillede
frem, med en vis plebejisk Gemytlighed og Soliditet som Hoved-
stemning, men Øllets nybagte Gud Gambrinus jeg ved ikke,
hvorfra han egentlig stammer — har ikke sin Plads i Olympens
Portiker eller i de blaagraa Olivenlunde; han hører sikkert hjemme
i mørke, af Piberøg fyldte Knejper og Kældere. Blanke og brogede
Frugter kunne ikke figurere paa et Bord, hvor Drikkevarerne ere 01;
de kunne ikke nydes til den Drik. Lad os ikke tale om Brændevin.
Den Drik kan kun bruges til Komik paa Digtningens Omraade, og
alene dens Navn er ved at bringe en til at trække paa Smilebaandet
eller, hvis man er Totalafholdsmand, til at blive moralsk indigneiet.
I vore Lande bliver Vin bestandig betragtet som en stor Luksus,
alene overkommelig for de rige eller dog mere velhavende. I Old-
tiden var endog kun den nordiske Overgud i Stand til daglig at drikke
Vin. . Senere var det i disse Lande en Drik for Konger, for mægtige
Borgherrer og endelig for de rigeste Borgere. Endnu i min Barndom
og første Ungdom var det kun ved særegne Højtideligheder, at der
sattes Vin paa Bordet i Embedsmænds og velstillede Borgeres Huse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
