Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Selskabslivet - Vin. Af Dr. phil. S. Schandorph
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og da var den altid kun til Stede i saa sparsomt Maal, at hver Gæst
ikke turde gøre Regning paa mere end allerhøjst et Par Glas. Det
er først i de senere Aar, da saa mange have været paa Rejser i Ud-
landet, at Vindrikning er bleven mere almindelig i Danmark.
Men den større Efterspørgsel og Forbrug har bragt mange slemme
Ting, der kalde sig Vin, paa Markedet. I Tyskland og Frankrig
drives Vinfabrikation og Vinforfalskning i stor Maalestok. Meget af,
hvad der sælges, f. Eks. under Navn af græsk Vin, har aldrig set
Hellas, men skylder Bremen og Hamburg sin Tilværelse, bl. a. det
skrækkelige Fluidum, der kaldes Samosvin. Jeg vilde nødig være i
de Mavers Sted, som unde det Plads, og ikke stort bedre bevendt
er det med det søde Tøjeri, som gaar for Portvin, Sherry og Madeira.
Under Etiketten »Hvid Portvin« skjuler sig forfærdelige Ting.
Vinen træffer i Danmark dels et meget kræsent, dels et meget
ukyndigt Publikum. Folk, der, opfødte i Rigdom, have været vante
til at drikke Vin fra deres Ungdom, kende egentlig kun franske,
navnlig Bordeaux- og Bourgognevine, Portvin, Sherry og Rhinskvine.
Andre Landes Vine rynke de Næse ad. Nu tør man vel ikke nægte,
at de gode Bordeauxvine som Bordvine overgaa alle andre i Blødhed
og forfriskende Duft og Smag. Kun ere disse Vine dyre. Man skal
se sig en Del om, før man finder en god Bordvin til en Krone Flasken.
Og det kan ikke nytte, at en Privatmand haabér paa at faa ægte
Bordeauxvin ved at »forskrive« den paa Stedet. I Regelen indlade
de solide Firmaer sig ikke paa Leverancer til smaa, private Folk,
men der findes en Masse Vinblanderforretninger, som besørge sligt.
For nogle Aar siden, da jeg var Gæst hos en af vore største Vin-
handlerfirmaers Chef, hvor en bordelesisk Vinkøbmand var til Stede,
og Værten anmodede mig om at udbringe hans Skaal paa hans eget
Sprog, kaldte jeg af Høflighed Bordeaux »/e pays classique du vin«.
Da afbrød Bordeleseren mig smilende: »Monsieur, dites plutot le pays
classique du frélatage« (Vinforfalskning). Afdøde Vinhandler Bauer,
født Ungarer, beklagede i sin Tid, at det blev ham vanskeligere og
vanskeligere at skaffe sig de billigere Ungarvine, fordi hans Land
oversvømmedes af franske rejsende fra Bordeaux, der opkøbte dem
i ung Tilstand til at tilsætte de tynde, franske med. Det samme, ved
jeg, finder Sted i Italien og det nordre Spaniens rødvinsrige Distrikter.
Stol ikke paa de gængse Bordeauxvinsnavne paa Etiketterne, men
stol paa Deres egen Smag og vælg en af de, heldigvis ikke faa, solide
Vinforretninger i København, »des maisons qui se respectent«.
Jeg for mit Vedkommende har slet ikke Raad til hver Dag at
drikke Rødvin til 1 Krone Flasken. Til daglig Brug bruger jeg
italiensk Vin, som, naar der tages 25 Flasker ad Gangen, koster
omkring 60 Øre. Og hvorfor blive fast i den Tro, at Frankrig, selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
