Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boligen - Lidt om vor Boligs Historie. Af Museumsdirektør Bernhard Olsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sin Skik paa Detaillerne. Den bragte en Skønhed, ind i Boligen, som
Gotiken ikke havde ejet, i alt Fald ikke i Norden: Dennes Snedker-
f m - * » r * • _______
værktøj var gammeldags og tarveligt, og der raadedes kun over For-
mer, som kunde frembringes ved Høvl og Huljern. Den nye Smag
bragte Løvværkét med det modélleredes Præg ind i Træskærerkunsten
(de første af dens Billedskærere kaldes i Erik XIV’s Diarium for Løv-
- _
_
_ r
snidere). Paa Møbler og Guldsmedsager og i Bøger bredte den sine
betagende skønne Ornamenter. Den udviklede i haute-lisse Tapeterne
en fremragende Billedkunst og skabte ved det uhyre Antal, den skaffede
Indgang, en Pragt og Hygge i de riges Boliger, som hidtil var ukendt
(Fig. 5).
Bygningerne fulgte sent med, og Renæssancens Gennembrud faldt
hos os først i Kong Frederik II’s Tid, efter det 16de Aarhundredes
Midte; men hvor stolte Slotte han end rejste, beholdt de dog i meget
det gotiske Hus’ Særpræg. Alle Trapper laa endnu uden paa Huset
eller vandt sig i Skrueform op gennem Taarne. De flerfløjede Herre-
gaarde, der havde deres ældste Forbillede i Kronborgs Forgænger,
Slottet Krogen, bygget af Erik af Pommern, havde vel flere Længer
i retvinklet Orden om en Borggaard, men de berørte kun hinanden,
og hver var et Hus for sig uden indre Forbindelse. Paa private
Boliger havde Trappen Form af et udvendigt Galeri, en Svalegang,
som tillige forbandt Værelserne i samme Etage. Den strakte sig langs
med Husvæggens Yderside, enten mod Gaard eller Gade (Fig. 6 ), og
undertiden kunde en saadan Svalegang paa Slotte tjene som For-
bindelse mellem to eller tre af Fløjene, saa at man sparede at gaa
over Borggaarden for at komme fra det ene Hus til det andet. Saa-
ledes f. Eks. paa Christian IV’s Frederiksborg, hvor Stengaleriet byg-
gedes 1621, da Slottet var gjort færdigt efter sin oprindelige Plan.
Paa Ibstrup (Jægersborg; bygget 1609), der var enlænget som Rosen-
borg, fandtes en Svale, der forbandt de to fremspringende Korshuse
paa Hjørnerne med Trappehuset paa Midten.
Dørene beholdt Gotikens Snæverhed, hvorimod Vindueslysningerne
voksede. Kaminerne havde stadig deres store Aabning, hvori Stabler
af Brændsel kunde rummes. Gulvene lagdes endnu hos de rige med
Stenfliser, hos de ringere med Astrag (brændte Lerkvadrater) eller
med Mursten.
Hvad Frederik II’s Tid bragte var Rækker af Sale og Værelser
med indbyrdes Dørforbindelse eller med Adgang fra lange Gange, der
løb langs med Fløjenes Gaardsider og stod i Forbindelse med Taarne-
nes Vindeltrapper. De daglige Opholdsrum toges nu paa første Sal,
men her sejrede atter de gamle Vaner, og der levedes mest i Sove-
kammeret og spistes snart der, snart i et eller andet Gemak, uden
at særlig Spisestue endnu viste sig. I Rosen samledes og spiste Hof-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
