Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boligen - Lidt om vor Boligs Historie. Af Museumsdirektør Bernhard Olsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
staten. Man havde Vinterstuen, der laa mod Syd, og Sommersluen mod
Nord af Hensyn til Solen, og Dronningen havde sit eget Smykke-
kammer (Tysk: Schmnckzimmer), der dog ikke var et Opholdsrum,
men mere beregnet paa Udstilling af Kostbarheder i Skabe og paa
Hyldemøbler. ... , ,
De øvrige Gemakker, der kun toges i Brug ved givne Lejhghedei,
havde ikke nogen særegen Bestemmelse, og der manglede den Traad
til at forbinde deres lange Rækker, som daglig Anvendelse skaber.
Navnene, de fik, hentedes fra deres Udstyr, om de havde noget saa-
dant til Stadighed, og de kaldtes det blaa, grønne, røde Gemak efter
Fig. 6. Københavnsk Bindingsværks Hus med Svalegang. »Bag Børsen«.
Betrækket af engelsk Klæde, de havde, eller de toges fia Lofternes
Udstyr, f. Eks. Skibssalen paa Frederiksborg. Var der stort Besøg,
udstyredes alle Rummene med Møbler og Tapeter, og der var Senge
i de fleste, som paa Hoteller. Husede de notable Personer, hæftede
deres Navne ved dem endog i Slægtled.
Minderne om Oldtidens ene og fælles Opholdsrum levede endnu
i det 17de Aarhundrede i de højeste Stænder, et Tegn paa, at det er
fra det, at de andre Værelser, indbefattet Paradesovekammeret, have
skilt sig ud, og at det var vedblevet at være tillige den daglige Stue.
Man spiste i det eller i Forværelset (antichambre), tog mod Besøg,
ofte liggende paa eller i Sengen, af hvilken Grund det var foisynet
med mange Stole (Fig. 7). Kongen gav Audiens her og holdt Minister-
raad. I Christian V’s Sengekammer stod en Træbænk, hvorpaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
