Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boligen - At bygge Bo og at bo i Hygge. Af Emil Hannover
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligt at opdage. Det forholder sig nu saaledes, at Flertallet af de
Møbler, der falbydes som »antike«, er en Mellemting mellem gamle
og nye. Af et Par gamle udskaarne Fyldinger laves der en Kiste, af
en Kiste laves der et Skab, idet den anbringes paa Ben og faar et
Fodbrædt under sig. Paa gamle Mahognitræs-Møbler indlægges de
nu saa yndede gule Figurer af Citrontræ. Ogsaa forsyner man den
sidste Slags Møbler med de Bronzebeslag, der efter alt at dømme
ville blive de følgende Aars Mode. Sligt burde straffes — om ikké
med andet saa med Publikums Uvilje til at købe det. Men Folk ville’}
som bekendt, bedrages, og hvorfor skulde saa ikke de handlende
være imødekommende mod dem? ’
Naar man ikke tiltror sig Evne til at skelne mellem gammelt
og nyt, ægte og uægte i et Møbel, der staar parat til at sælges hos
Antikvitetshandleren, skal man helst lade det •blive staaende hos
ham, hvis det da ikke er En ligegyldigt,"om det er gammelt eller
nyt. Det kunde det jo for saa vidt være, hvis det ellers var smukt.
Men der er tusinde Sandsynligheder mod én for, at det nye er mindre
smukt énd det gamle. Man havde i det 17de Aarhundrede en naiv
og frisk Maade, paa hvilken man skar Egetræet. Den forsætlig naive
og forsætlig friske Maade, paa hvilken hin gamle Maade efteilignes
nuomstunder, smager altid af den bedrageriske Hensigt. Man havde
i forrige Aarhundrede et naturligt Greb paa Bokokoens Linjer, der
aldrig blive rigtig flydende under en moderne Haandværkers Hænder.
Det gamle Mahognitræ med de gule Indlæg, der i -Aarhundredets
Begyndelse var det eneraadende Materiale i Møbelkunsten, liar i Ti-
dens Løb antaget en skøn, dyb rødbrun Farve, som man ved en
kemisk Behandling af det nye Træ forgæves søger at efterligne. Og
endelig er der Bronzerne! De gamle Bronzer, navnlig de franske,
have en Finhed i Ciseluren og en Skønhed i Forgyldningens Farve,
der gør dem til noget af det attraaværdigste af alt Kunsthaandværk.
De have over sig det Præg af Haandens kunstfærdige Flid, som er
blevet en sjælden Egenskab i Slutningen af Maskinernes Aarhundrede,
og de ere paa de gamle Møbler anbragte med fin Sans for Frem-
hævelsen af de afgørende arkitektoniske Linjer i de strengt formede
Mahognitræs-Møbler. Kun faa af de tarvelige gamle danske Møbler
have nogen Sinde været forsynede med Bronzebeslag, men da Publikum
er begyndt at forlange saadanne baade dér, hvor de høre hjemme, og
dér, hvor de aldrig have haft hjemme, fabrikeres der nuomstunder
i Udlandet »gamle« Bronzer i kolossal Mængde, og de anbringes hen-
synsløst og pralende omkring paa Møblerne. Kender man de gamle
Bronzers fine Forarbejdelse og skønne Forgyldning, er det ikke van-
skeligt at skelne de nye fra dem. Ganske vist ere de nye ofte støbte
over de gamle, men Ciseleringen — om der da ellers er anvendt no-,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
