Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boligen - At bygge Bo og at bo i Hygge. Af Emil Hannover
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gen — lader saa meget tilbage at ønske, at man ikke godt kan tage
fejl. Mere skuffende Kopier frembringes ad galvanoplastisk Vej; men
skruer man et saaledes udført Beslag af, vil man kende Kopien dér-
paa, at det galvanoplastiske, tynde Metaludtræk er udfyldt bag paa
med Tin eller Bly.
Som sagt: tiltror man sig ikke Evnen til at skelne mellem
gammelt og nyt, og vil man være sikker paa at faa noget gammelt,
skal man tage sig i Vare for Antikvitetshandlerne, hvor Tingene
næsten altid have undergaaet en saadan Behandling, at en Under-
søgelse af deres Ægthed er nødvendig, og hellere søge de Lejligheds-
køb, hvor man kan komme i Besiddelse af Møbler i urestaureret
Forfatning. Man kan da selv bestemme, hvad der skal foretages af
Reparationer ved dem, og vælge en Snedker, der med Forstaaelse
kan udføre Arbejdet. Det gælder ved dette om at bevare alt, hvad
der af det gamle kan bevares, og det gælder navnlig om intet at
ændre eller tilføje i Møblets ydre Fysiognomi. At lade indlægge gule
Figurer — som det ofte gøres — paa et gammelt Mahognitræs Cha-
tol uden saadanne, eller — hvad endnu hyppigere gøres — at an-
bringe Beslag, hvor saadanne aldrig fandtes, er en Vandalisme i Lig-
hed med at lave en smuk gammel Themaskine af Kobber om til en
Lampe. Desværre staar Respekten for de gamle Ting paa den besyn-
derligste Maade i omvendt Forhold til Lysten til dem, og selv Folk,
der ellers sætte en Ære i at være sanddru og ikke at forvanske
Kendsgerninger, tillade sig jævnlig samvittighedsløst at forvanske de
historiske Dokumenter, Fortiden har efterladt os i Skikkelse af de
gamle Møbler.
De Folk, der pietetsfuldt værne om de gamle Møbler og sikre
deres Eksistens i endnu nogle Generationer, gøre utvivlsomt deres
Gavn. Men dels er der jo ikke gamle Møbler nok til, at alle kunne
faa Andel i dem, dels vilde jo Livet gaa i Staa paa dette Omraade,
om der ingen fandtes med Vilje og Evne til at forsøge nye Skøn-
heder frembragte i nye Møbler. Der er maaske intet Felt af Kunst-
haandværket, som mellem 1840 og 1885 er blevet til den Grad for-
sømt som Møbelkunsten, og intet Steds er den vel bleven mere
forsømt end her i Danmark, hvor Møblerne i nævnte Tidsrum antog
det trivielleste Udseende.
Vore Bedsteforældre (Forfatteren befinder sig i Trediverne) synes
os, at dømme efter de Genstande, de have efterladt os, og som dog
ellers ere beskedne nok af Ydre, at have været helt kunstsindede
Folk i Sammenligning med vore Forældre, hvis Nøjsomhed i Hen-
seende til deres Bohaves Ydre var under alle Smagens og uden for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
