Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boligen - At bygge Bo og at bo i Hygge. Af Emil Hannover
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
alle Skønhedens Grænser. Det sorte Damask, hvormed man paa
deres Tid betrak Stole og Sofaer i borgerlige Hjem, vidner noksom
om hin Slægts totale Opgivelse af alle Fordringer til Skønhed i de
nærmeste daglige Omgivelser.
Saa blank for slige Fordringer har den nuværende yngre Slægt ikke
været. Men den har kun i ringe Grad forøget den Arv af Skønhed,
den har modtaget fra de foregaaende Aarhundreder. Naar Efterver-
denen skal gøre vort Regnskab op, vil det deraf fremgaa, at vi mere
have søgt at frugtbargøre de nedarvede Skønhedskapitaler end at
danne saadanne selv. Der er ikke den Stilart, i hvilken ikke Møbel-
kunsten har forsøgt sig i de sidste Aartier. En Gang var det Go-
tikken, siden blev det Renæssancen, derpaa Rokokoen og saa Empire-
Stilen. Paa Slutningen er det blevet lidt af ’alt, dog mest Ludvig
XVI’s Stil, navnlig i dens engelske Udgave. Begrebet »Stil« har
efterhaanden, uden vel i øvrigt derfor at være forstaaet, arbejdet sig
langt ned i Befolkningen. Man vil have en Stil gennemført i sine
Møbler, og helst en ny Stil for hvert nyt Værelse.
De gamle Stilarter ere fremkomne som Følge af store aandelige
Rørelser, der ikke mindst satte deres Præg paa Menneskenes Boliger.
Først udvendig paa disse, hurtig derefter inde. Men derinde blan-
dede der sig med Fordringerne til Stil praktiske Fordringer. Jo
nærmere Kunsten rykker det rent praktiske Behov, jo stærkere an-
tager den Præg af at være formet efter dettes Forlangender, og hvor
Behovet er et lavt og udelukkende praktisk, tager slet og ret Haand-
værket fat, fordi den dyre Kunst her vilde være ødslet. Møblerne
staa ifølge deres Natur midt imellem det, der skyldes praktiske, og
det, som skyldes æstetiske Hensyn, og i de gode, gamle Dage, hvor
Livet og Kunsten stod i et bedre og naturligere Forhold til hinanden
end nuomstunder, vare Møblerne paa en og samme Tid formede lige
meget efter Livets og Kunstens Fordringer. I vore Dage derimod til-
fredsstille Møblerne som Regel hverken den ene eller den anden af
disse Fordringer. Ude af Stand til at finde selvstændigt paa noget
nyt og kendte med vor Svaghed for det gamle tillempe vore Snedkere
dette sidste til vort Brug. De »komponere« i de gamle Stilarter, og
da de hverken ere Kunstnere eller Kunstlærde, blive deres Komposi-
tioner som Regel hverken smagfulde eller stilfulde. Men naar der blot
er et Par snoede Søjler paa en Buffet, tro Folk let, den er i Renæssance-
stil; er der kun et Par svajede Ben paa en Stol, tro de straks, den
er i Rokoko, og er der bare indlagt en gul Stribe paa et Mahognitræs
Bord, maa det ufejlbarligt være i Empire. Ved Hjælp af Stole paa
snoede Ben frembringes der da »en Spisestue i Renæssancestil«, ved
Hjælp af en Sofa og et Bord med svajede Ben »et Kabinet i Rokoko«
og ved Hjælp af Bogreoler med gule Striber »et Arbejdsværelse i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
