Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boligen - Husets Metalsager. Af Professor C. Nyrop - II. Lamper og andre Belysningsmidler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Man var ikke forvænt den Gang paa Belysningsomraadet. Det
var ikke mange Aar siden, at der paa Københavns Gader var bleven
raabt med Flintesten til Datidens Fyrtøjer, hvori man
med et Fyrstaal møjsommeligt slog Ild. Svovlstik-
kerne eller rigtigere Fosforstrygestikkerne skrive sig
jo først fra 1833. Under disse Omstændigheder
føltes det ikke som noget stort Besvær, at Vægen i
Tællelysene fortæredes langsommere end Lysene og
derfor med Mellemrum maatte »pudses« med Lyse-
saksen, dette Oplysningsinstrument, der nu kun vur-
deres af — ivrige Samlere. Den blev nemlig nu lidt
efter lidt overflødig i Hjemmene. Stearinlysene,
hvilke Vægen forbrænder samtidig med Lysene, be-
gyndte at trænge frem. Den første Stearinlysfabrik
her i Landet, Holmblads, blev anlagt 1843. Nu steg
Belysningens Glans, thi Stearinlys give et festligt Lys,
og det er i saa Henseende karakteristisk, at Galerie
des glaces i Kong Ludvig II af Bayern’s saa mange
Aar senere byggede pragtfulde Slot Herrenchiemsee
trods Belysningsteknikkens paa den Tid fremskredne
Udvikling udelukkende blev indrettet til at oplyses ved Lys, 2500 Lys
anbragte i 35 Krystalkroner. Her maa dog ogsaa regnes med Kong
Ludvigs bevidste Efterligning af Versailles, og i Ludvig XIV’s Tid
som baade længe før og længe senere havde Lysene paa sin Vis Over-
vægten over Lamperne, hvis Udvikling længe stod i
Stampe. Med hvilken ivrig Interesse kastede Kunst-
haandværket endnu i det nittende Aarhundredes første
Halvdel sig ikke — og da navnlig i Frankrig — over
Jmmim
Bronce-Kandelaber.
s i
Tilvirkningen af Bronzestager og Bronzekroner i Tidens
festlige Empirestil. Det myldrer med Former, og for
Kronernes Vedkommende ende de i et Hav af straa-
lende Lysbrydninger, de store Glasprismekroner. Ved
Siden af Bronzestagerne saas ogsaa Rækker af skin-
nende Messingstager. I den sidste Tid har desuden
Smedejernet gjort sig gældende som et Metal, der her
med Held kan anvendes.
Vende vi os nu til Lampen, da var dette Belysnings-
apparat kendt allerede i den klassiske Oldtid. Men
hvor var den Lampe, man den Gang maatte nøjes med,
ikke mangelfuld. Den bestod af en lille, som oftest i B
ronze-K
andeiaber.
Ler presset, overdækket Skaal med en Tud, hvori en
Væge, der sugede Skaalens Olie til sig. Den gav kun et svagt Lys
og kunde ose stærkt. Naar Solen havde forladt Himlen, kunde selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
