Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boligen - Husets Metalsager. Af Professor C. Nyrop - II. Lamper og andre Belysningsmidler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens rigeste Hjem kun oplyses svagt. I Middelalderen søgte den
katolske Kultus at forbedre Lysforholdene i Kirkerne ved at samle
en Række Lamper paa et ofte vældigt, cirkelformet Fodstykke, der
blev ophængt som en Krone i Kirkens Midte. Det formedes nu og
da som en Stadsmur med Taarne, og Lamperne fik Plads i Taarnene.
Kirken lagde sig imidlertid nok saa meget efter store, mægtige Voks-
lys, thi det var først i Slutningen af det attende Aarhundrede, at
Lampens Teknik gjorde et væsentligt Skridt frem.
Det var først Opfindelsen af Lampeglasset og
den Argandske rørformede Væge med forøget
Lufttilledning til dens Forbrænding (1789), der
gav Lampen Betydning. Nu kom den til at
straale med en hidtil ukendt Stvrke. Der var
dog endnu stadig en kedelig Ting. Beholderen,
fra hvilken Olien i et Rør førtes til Vægen, lod
Lampen kaste en Skygge. Men ogsaa denne
Ulempe skulde blive overvunden. I Moderatør-
lampen (1836) fik Beholderen Plads i Lampens
Fod, fra hvilken et sindrigt Pumpeværk lidt
efter lidt drev den nødvendige Olie op til Væ-
gen. Og Lampen blev endnu fuldkomnere, da
Brugen af Petroleum fra Amerika bredte sig
over den hele Verden (1855). Denne mere
letflydende Belysningsvædske overflødiggjorde
Pumpeværket.
Nu var Lampen bleven et praktisk, stærkt
lysende Belysningsapparat, og nu begyndte et
ivrigt Arbejde ikke alene med at finde bedre
og bedre Brændere, men ogsaa med at give
Lampen som Helhed Form. Man behøvede
Haandlamper, Standlamper, Hængelamper, Kla-
verlamper m. m., men fælles for dem alle blev
som det karakteristiske Fodstvkket forneden, i
i / /
hvilket Oliebeholderen skulde have Plads. Om
dettes Form koncentrerede Bestræbelserne sig,
og alle Stoffer toges i Brug. Tiffany i New York arbejdede i vid Ud-
strækning med Glas, og hvor mange Vaser fra vore Porcelænsfabrikker
ere ikke bievne benyttede som Lampefødder. Men hyppigst brugtes dog
Metal, og her har i den senere Tid ogsaa Jernet gjort sig gældende.
Der er fremstillet mere end eet smukt Fodstykke i Smedejern til Pe-
troleumslamper, og i disse Jernlamper ligger Oliebeholderen (som oftest
af Glas) frit, hvad den ogsaa gør i den af Professor Bissen tegnede Mes-
singlampe, som ses paa hosstaaende Farveplanclie. Men i mange Til-
M oderatør-Lam pe.
(Theophilus Hansen).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
