Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boligen - Villaen og Landstedet. Af Arkitekt Eugen Jørgensen - Gaarden, Haven m. m. - Villaens Ydre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ledelse til at faa det mest mulige herudaf. Man kan lige saa vel
tale om Arkitekturen i en Have som i en Bygning. Og ved Have-
arkitekturen er det gode Resultat først opnaaet, naar det hele ser
saa simpelt og naturligt, saa frit og malerisk ud, at man tror, at det
er kommen ganske af sig selv. Den, der virkelig vil have noget godt
ud af sin Ejendom, saa at Hus og Have ligesom gaa op i en højere
Enhed, maa derfor ikke sky den forholdsvis ringe Udgift, som det
er at lade en kyndig Anlægsgartner eller Landskabsgartner eller Have-
arkitekt, som den varierede Benævnelse paa disse Fagmænd er,
arbejde Haand i Haand med Arkitekten for Villaen og med sig selv
som Bygherre.
VILLAENS YDRE.
Der staar nu tilbage at omtale Villaens Ydre. Dette er af den
største Betydning. Den, der ejer en Villa, hvor han skal have sit
»Hjem«, og hvor han haaber altid at kunne blive boende, kan ikke
være ligegyldig for, hvorledes det Hus ser ud, som han daglig skal
have for Øje. Han er derfor berettiget til at stille Fordringer til det;
og med lige saa god Grund kan man sige, at han er forpligtet til at
sørge for, at det faar et ordentligt Udseende. Det er jo ikke alene
ham selv, der skal se det, men alle, der bo i Nabolaget, og enhver,
der tilfældigt kommer forbi det. Gid det maatte staa klart for enhver,
at om end et Hus er ens egen, rent private Ejendom, som ingen uden
videre kan tilegne sig, saa har Samfundet dog ogsaa en vis Ret til
det, fordi det ligger paa alfar Vej, midt imellem os, paa den Plet af
Jord, vi alle med samme Ret kalde vort fælles Eje. Enhver, der
»udstiller« noget paa Gader og Veje, har en vis moralsk Forpligtelse
til at gøre det saa godt og smukt som muligt i hele Samfundets Inter-
esse; og den, der giver Tegning til noget, som er frastødende, eller
som Bygherre lader en anden gøre det, forsynder sig mere, end man
i Almindelighed er tilbøjelig til at opfatte det. Der er ganske vist den
Trøst, at efterhaanden som Træer og Buske vokse op omkring Vil-
laerne, skjule de en Del af Syndernes Mangfoldighed; og vil man
rigtig kigge et saadant Villakvarter som »Rosenvænget« ved Køben-
havn efter i Sømmene, vil man finde, at kun de færreste af Byg-
ningerne have nogen arkitektonisk Værdi, skønt Kvarteret har opnaaet
Ry som noget særlig udmærket, takket være den frodige Vegetation
og den fredelige Idyl, der har givet det sit Præg. Men saa længe Vil-
laen ligger utilsløret for alles Blikke, medens Haven endnu ikke er
udviklet, er dén ligesom sat paa »Forundringsstolen« — og det vil
da være heldigt, om der ikke er for meget, som man kan »forundre
sig« over.
Af og til ser man, at Familier, der have en levende Kunstsans,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
