Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boligen - Villaen og Landstedet. Af Arkitekt Eugen Jørgensen - Villaens Ydre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der interessere sig for Musik, Litteratur, Maleri, der rejse udenlands
hvert Aar for rigtig at dykke sig ned i Skønhedsnydelse o. s. v., lade
deres Kunstbegejstring gaa saa vidt, at de selv give Tegning til den
Villa, de skulle bygge. Og Resultatet bliver græsseligt. Hvorfor?
Fordi det nu engang ikke lader sig. gøre uden videre at kunne præ-
stere Arkitektur, naar man ikke er uddannet dertil. Det er en Kunst
fuldt saa god som andre bildende Kunster; men man kan ikke gaa
saa umiddelbart til den som til de andre. Der er meget, som positivt
skal læres. Og dens Skønhedsvirkning beror paa saa mange Abstrak-
tioner, at Aanden og Øjet først ved lang Indøvelse kan opdrages til
at opfatte dem, endsige selv yde noget, der duer. Det er ogsaa af
den Grund, at Arkitektur som Kunst er den mindst populære, skønt
den i Virkeligheden maaske er den fineste og mest ophøjede. Netop
den Omstændighed, at de »kunstinteresserede« mene straks at kunne
udøve den, er et talende Vidnesbyrd baade om deres egen bristende
Evne og om den ringe Forstaaelse af den. De Godtfolk vilde dog
genere sig for offentlig at udstille deres egne dilettantmæssige Malerier;
men at udstille en Bygning, saa slet som de nu kunne gøre den,
falder dem meget let. Og hvilke Kvaler de kunne berede en Arkitekt,
naar de bekvemme sig til at engagere en saadan, ved deres bedre,
overlegne Viden — derom kan kun den gøre sig en Forestilling, som
selv har prøvet det.
Men endnu flere Bygherrer gaa til den modsatte Yderlighed. De
mene slet ikke om sig selv, at de have nogen Kunstsans, det kunde
ikke falde dem ind at lapse sig dermed; men de gaa, paa en Maade
ganske konsekvent, endnu videre: de mene, at der overhovedet ikke
behøves nogen »Kunst« til at lave en Villa. Naar den bare tilfreds-
stiller deres rent materielle Krav, naar de kunne være i den, saa er
al Ting godt. Ergo gaa de lige til en Mur- eller Tømmermester og lade
ham besørge alt det fornødne. Hvad bliver Følgen? Haandværks-
mesteren, hvis Virksomhed ikke er anlagt paa at staa ved et Tegne-
bræt, maa dog lade Villaen tegne op af en anden og faar fat paa
en — sit venia verbo — halvstuderet Røver, som kan slaa et Par
Streger. Om omhyggelig Gennemarbejden af Planen bliver der ikke
Tale, skønt Bygherren naturligvis tror, at naar han gaar lige til en
Mester, maa den da blive rigtig »praktisk«. Det vil han nu nok faa
at føle, naar han er flyttet ind; thi det praktiske beror netop paa en
omhyggelig Afvejen af det ene Hensyn, der bør tages i Forhold til
det andet, og ligger først og fremmest i den indtrængende Gaaen op
i Opgaven, som man ikke kan forlange af Haandværkeren. At Byg-
ningen ikke bliver smuk at se paa, hverken udvendig eller indvendig,
følger af sig selv. Og endelig mangler der den Kontrol ved Opførel-
sen, som netop Arkitekten skulde udøve lige over for Haandværkerne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
