Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boligen - Villaen og Landstedet. Af Arkitekt Eugen Jørgensen - Villaens Ydre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Naar man saa til syvende og sidst betænker, at Mesteren selvfølgelig
maa betale den Tegning, han lader lave, og at et tilsvarende Beløb
er indflettet i hans Regning til Bygherren, enten aabenlyst eller gemt,
saa maa man med Rette spørge: Hvad opnaar den byggende ved at
gaa uden om Arkitekterne? Det Honorar, hvormed disse skulle hono-
reres, er i Virkeligheden saa lille i Forhold til hele Byggesummen
og tillige lille nok i Forhold til det Arbejde, de have netop ved en
Villa, at det adskillige Gange opvejes ved de Bekostninger, der direkte
og indirekte kunne være Følgen af at undvære dem.
Det er nu meget vanskeligt at sige i Almindelighed, hvorledes en
Villa skal se ud for at være smuk; eller rettere, det er aldeles umu-
ligt. Det er langt lettere at komme paa det rene med, hvorledes den
ikke skal være; og man behøver blot at gaa ud i Villakvartererne,
ved København f. Eks. til Hellerup og Charlottenlund, for at finde
Eksempler nok herpaa. Men der er dog enkelte Omstændigheder og
Forhold, man i Regelen kan gaa ud fra og tage som Holdepunkter.
Vi skulle se lidt nærmere paa dem.
For det første maa Villaens Beliggenhed og Omgivelser betyde
noget. Er den frit beliggende, højt tilvejrs og synlig paa lang Afstand,
vil det være naturligt at gøre den malerisk, med forskellige brudte
Tagformer, med Spir og Fløj, og ikke som en firkantet Kasse med
et fladt Tag. Silhuetten vil da tegne sig mere interessant mod Himlen
og markere dens stolte Beliggenhed endnu mere. Ligger den i Læ af
Skoven, maa noget af dennes blide Ynde meddele sig til Bygningen;
den maa smelte sammen med Naturen og ikke brutalt bryde dens
Stemning. Ligger den ved Søen, udsat for Vind og Vejr, men dog
fristet til at aabne sig det mest mulige for Nydelsen af Naturens
Dejlighed, maa den være anlagt med en klog Blanding af Hensyn i
begge Retninger. Og ligger den langs Vejen i Villakvarteret, pænt og
adstadigt ligesom de andre borgerlige Huse, da maa den ikke være
pretentiøs i sit Ydre og ved Godtkøbs Pynt gøre sig bemærket som
en Posør mellem virkelig dannede Mennesker.
At faa dannet en ordentlig Hovedform paa Villaen er det, det først
og fremmest kommer an paa; derefter ordnes alle Enkelthederne.
Derfor spiller Taget saa stor en Rolle. Mange Villaer skæmmes ved
en Slags misforstaaet Mansardtag. Dette, der har sit Navn efter Fransk-
manden Mansard, der virkede i det 17de Aarhundrede, har en brudt
Profil og bestaar af en nedre, stejl Del og en øvre, fladere; det findes
paa en Del Palæer i København, f. Eks. i Bredgade. Det er en smuk
og fornem Afslutning paa en Bygning; men er den lille, trykkes den
til Jorden af det. Nu ser man denne Mansardform ret hyppigt an-
vendt paa den skrækkelige Maade, at den øverste Del reduceres til
en horisontal Plan, til et intet. Naar saa tilmed Tagdækningen bliver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
