Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boligens Rengøring og Vedligeholdelse - Støv. Af Laboratorieforstander, Magister Fr. Weis - Støvets Natur og Oprindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
P
Fig. 1. Støv i Regn efter lang Tørke
(fra Manche i Frankrig), a, d K ulpartik-
ler; b y c m ineralske Bestanddele (Kisel-"’
syre og Kalk); e, fy g, i, j , k Stivelse-
korn, Frø og Blomsterstøv; h et Stykke
af en Algetraad. (Efter Tissandier.)
i
Senere skulle vi ogsaa undersøge, paa hvilken Maade Luften bliver
renset for Støv.
Hovedmassen af Støvet hidrører ganske naturligt fra Jordens faste
Bestanddele, der paa saa mange Maader — ved Luftens og Vandets
Indflydelse, ved Indtørring, Dyrs og Men-
neskers Bevægelser, Vognkørsel, ufuldstæn-
dige Forbrændinger o. s. v. — sønderdeles
og frigøres fra den faste Jordskorpe. Gaa
vi mere i Detailler, er det klart, at alle de
Møbler, Klæder, Redskaber og Instrumen-
ter, som daglig benyttes og slides, netop
derved afgive smaa faste Bestanddele, der
hvirvles op i Luften. — Men ogsaa Vædsker
kunne afgive Støv, enten naar de helt ind-
tørre og lade de faste opløste Dele tilbage
som et fint Pulver, eller naar de ved Skum
og Stænk, som under Bølgernes Brydning
i Havet, afgive smaa Draaber, der for-
dampe i Luften, medens deres Indhold af Salte holder sig svævende
som Støv. Og ikke nok hermed. Ved vulkanske Udbrud vil der ofte
dybt inde fra Jordens Indre hvirvles uhyre Askemængder til Vejrs,
der kunne føres viden om med Vindene og falde ned som Støv paa
Steder, der ligge Hundreder af Mile borte fra selve Vulkanen, eller
de store Ørkeners fine Sand følger med orkanagtige Storme ud over
de nærmeste Lande og Have. (Vi skulle blot minde om den »Blod-
regn«, der for et Aars Tid siden faldt over næsten hele Italien, og
som senere ved nærmere Undersøgelser viste sig at skyldes farvede
Støvpartikler fra Sahara, der vare gaaede over Middelhavet i saa store
Masser, at de vare i Stand til at
farve Regnen i Europa). Og
endelig hænder det, at der paa
Jorden falder Støv, som hidrører
fra helt andre Kloder, fra Ko-
meter og Meteorer, der eksplo-
dere i de fineste Korn, det saa-
kaldte Meteorstøv.
Det er klart, at naar Støvet kan have en saa forskelligartet Op-
rindelse, maa det kunne bestaa af saa godt som alle mulige Stoller,
der under almindelige Forhold forekomme i fast Form, men at det
paa den anden Side ogsaa maa kunne være af højst forskellig Be-
skaffenhed efter Lokaliteterne. Tage vi det ført, rent skematisk,
under eet, ville vi finde, at det baade kan bestaa af mineralske
(uorganiserede) og af organiske (organiserede) Bestanddele, i sidste
Fig. 2. Jernpartikler i Støv, samlet i et af Taarnene i
N6trc-I)ame Kirken i Paris, hvorhen det er ført med
Vinden. Meteorstøv indeholder i stor Mængde saadanne
Bestanddele. Forst. 500 Gange. (Efter Tissandier.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
