Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boligens Rengøring og Vedligeholdelse - Støv. Af Laboratorieforstander, Magister Fr. Weis - Støvets Natur og Oprindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tilfælde ikke blot Dele af Dyr og Planter, men saa godt som altid
ogsaa af hele Organismer — og det endda ofte i levende Tilstand.
De mineralske Bestanddele af Støvet er overvejende saadanne Stof-
fer, der forekomme i størst Mængde i Jordskorpens øverste Lag, som
Forbindelser af Kiselsyre, Lerjord, Kalk, Magnium, Jern, Svovlsyre,
Klor o. s. v., dernæst Kulstøv (navnlig i de store Byer), der frigøres
ved Forbrændinger, og i mindre Mængde saa for øvrigt alle mulige
andre uorganiske Stoffer. I Nærheden af Kyster, hvor der hersker
stærke Paalandsvinde, vil Luften indeholde store Mængder af Salt
(hovedsagelig Kogsalt), frigjort ved Fordampning af Skumblærer fra
Brændingen. Vulkansk Støv og Meteorstøv er ogsaa altid af mineralsk
Natur, det sidste meget ofte indeholdende rent Jern. Alle disse for-
skellige Stoffer optræde ofte som smukt formede smaa Krystaller, der
kunne iagttages gennem Mikroskopet (se Fig. 1, 2 og 7 A).
De organiske Bestanddele kunne være
baade af dyrisk og vegetabilsk Natur, og
da henholdsvis ogsaa baade levende Dyr
og Planter. Af dyrisk Natur ville vi hyppigt
finde Haar og Haarstumper af forskellig
Slags (for en stor Del stammende fra vore
Klæder og Møbler), Fjerstumper, Sommer-
fugleskæl, Stumper af Insekter (af Vinger,
Ben, Følehorn o. s. v.), Æg af forskellige
Dyr og ligesaa løsrevne Celler og Cellevæv,
navnlig af Overhuden, der jo til Stadighed
slides af. Desuden findes der jævnligt hele
døde Dyr, der undertiden kunne være af
forholdsvis betydelige Dimensioner (se Fig. 3). Af levende Dyr er det
jo navnlig saadanne, der kunne taale at tørre ind uden at dø, hvilket
f. Eks. gælder Infusionsdyr og Hjuldyr, enkelte smaa Orme o. a. —
Af Plantedele eller hele Planter findes f. Eks. Mel (og Stivelsekorn) af
forskellige Kornsorter, Kartofler m. m., Celler eller Cellevæv og Celle-
stumper af Træ, Papir og indtørrede urteagtige Planter (heriblandt ofte
Bomuldshaar, Hørtaver, Vedceller og Kar o. s. v.). En meget vigtig Be-
standdel af Støvet, navnlig om Sommeren, er Blomsterstøv (Støvkorn) og
Sporer af Svampe og Bakterier (Fig. 4 og 5). Mange Planter benytte
jo udelukkende Vinden som Befordrer af deres Støvkorn, en Mængde
tillige til Udbredelsen af deres Frø, der ogsaa med en vis Ret kan
henregnes til Støvet, i alt Fald saadanne (som Orkidefrø), der ikke
have andre Befordringsorganer end deres Lidenhed. Frø og Sporer
saavel som dyriske Æg efe jo ikke blot Dele af Organismer, men
indeholde selv et levende Væsen i Fostertilstand; men der findes
desuden en Række Planter, der som saadanne, ved blot at tørre ind,
Fig’. 3. Et Dyr, der lever i Havet,
fundet dødt i Støv. (Efter
__ \
Tissandier.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
