Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boligens Rengøring og Vedligeholdelse - Støv. Af Laboratorieforstander, Magister Fr. Weis - Støvets Fordeling og Udbredning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
°g vigtigt Tilfælde af Støvtransport er Insekternes Overføring af
Blomsterstøv fra den ene Plante til den anden.
Mén, som sagt, Luftstrømningerne spille dog langt den største
Rolle ved Støvets Befordring. Naar noget bevæger sig, skydes de
omgivende Luftdele ganske mekanisk til Side og sættes i en Bevægelse,
som dog snart fortager sig.- Ved Pusten eller Sugning, eller naar
eksplosive Stoffer pludselig udvikle store Mængder af ny Luft, frem-
kaldes der Strømninger og Svingninger ved mekaniske Kræfter ude-
fra. Men Luften kan ogsaa ved Forandringer i sin egen Tilstand
komme i Bevægelse. Naar en Del af den opvarmes, bliver denne
nemlig lettere eller tyndere og stiger til Vejrs, ligesom ethvert andet
Legeme, der er lettere end den omgivende Luft, vil bæres af denne
opad. Til det Sted, hvor Luften saaledes fortyndes, vil der nu strømme
Luft fra de omliggende Steder, og saa længe som Opvarmningen (o:
Fortyndingen) finder Sted, ville disse Luftstrømninger vare. Paa
denne Maade opståa blandt andet Vindene, der altid blæse fra de
Steder, der have forholdsvis højt Lufttryk (o: hvor Luften er tung,
og Barometret staar højt), til dem med lavt Tryk (lav Barometerstand).
Jo lavere Barometret staar, des værre vil Stormen rase, og naar vi
have Orkaner, have vi derfor ogsaa samtidig en meget lav Baro-
meterstand.
. Det, der saaledes foregaar ude i Naturen, ved at Jorden opvarmes
mere paa et Sted end el andet, det foregaar i det smaa bestandig
inde i de lukkede Rum, naar Luften paa en eller anden Maade op-
varmes og ikke samtidig ligeligt paa alle Steder. Naar der om Vinteren
fyres i Kakkelovnen, vil der fra denne gaa en stadig Strøm af varm
og let Luft opad mod Loftet og dernæst ned langs Væggene og Gulvet
omkring i hele Værelset. Saa længe Temperaturen skal holde sig paa
samme Punkt, maa disse Strømninger foregaa, fordi der samtidig
foregaar en Afkøling ved de kolde Vægge og Vinduet. Og da tillige
en stor Mængde Luft indsuges gennem Kakkelovnens Rist, hvor den
dels forbruges ved Forbrændingen, dels gaar ud gennem Skorstenen,
maa der ogsaa bestandig suges frisk Luft ind i Stuen, gennem Utæt-
heder ved Døre, Vinduer og lign. Er der tillige særlig Ventilation i
Huset, vil Luften herved yderligere sættes i Bevægelse. Foruden af
disse store og regelmæssige Strømninger sættes Luften desuden i Be-
vægelse ved den Varme, vi selv udvikle, ved vort Aandedræt, ved
Hosten, Nysen, Tale, vore Bevægelser og Flytninger af Genstande,
ved Aabning og Lukning af Døre o. s. v. Derfor er Luften aldrig i
fuldkommen Ro i et Værelse, som er beboet, og der skal den mest
omhyggelige Tætning til for at hindre Luftstrømningerne i at for-
plante sig udefra ind i et lukket Rum. Herpaa skulle vi straks
nævne et Eksempel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
