Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boligens Rengøring og Vedligeholdelse - Støv. Af Laboratorieforstander, Magister Fr. Weis - Støvets Fordeling og Udbredning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Disse Forholds Indflydelse paa Støvets Befordring vil være umid-
delbart indlysende. Jo stærkere Luftstrømningerne ere, des større og
tungere Støvdele kunne naturligvis sættes i Bevægelse af dem, men
der vil altid være Dele saa smaa og lette, at de kunne føres med af
de svageste Strømninger, vi kunne maale. Derfor lejrer Støvet sig
lige saa godt oppe under Loftet som nede ved Gulvet, og ingen
Sprække saa fin eller Krog saa snæver vil undgaa at blive hjemsøgt
af Støv. Følgende Forsøg af den tyske Hygiejniker og Bakteriolog
Prof. Fliigge er ganske oplysende i saa Henseende.- I et lidet benyttet
Værelse blev et Skab indvendig grundigt desinficeret og det desinfi-
cerende Stof fjernet med sterilt Vand. Dernæst blev Skabet tørret •
med sterile Tørklæder og holdt lukket i nogle Maaneder. Ikke desto
mindre havde der inde i det samlet sig Støv, der indeholdt en Mængde
Bakterier, som i dette Tilfælde sikkert ikke kunde stamme fra Træet
eller lignende Bestanddele, men som maatte være ført med de øvrige
Støvdele ind igennem de fineste Ridser og Fuger. — Den samme
Forsker har anstillet talrige Forsøg over, hvor svage Luftstrømninger
der ere i Stand til at flytte de i Støvet indeholdte Bakterier i en
bestemt Afstand, og har da blandt andet vist, at der under almindelig
Tale ikke alene kommer støvbefordrende Luftstrømninger i Stand,
men at der endogsaa føres ganske smaa Draaber ud af Munden i
flere Meter fra den talende, og at disse Draaber ved Indtørring kunne
efterlade Bakterier i Støvform i Luften (Draabeinfektion).
Naar, som vi ovenfor saa, Hovedmassen af Støvet i Almindelighed
bestaar af tunge, uorganiske Stoffer som Kiselsyre, Kalk og Jern, ja
undertiden af de allertungeste Metaller som Guld og lign., er det
mærkeligt, at det saa længe ligesom unddrager sig Tyngdekraftens
Paavirkning og holder sig svævende i forholdsvis rolige Luftlag. For-
klaringen herpaa er den, at jo mere findelt et Stof bliver, des mindre
bliver Smaadelenes Vægt i Forhold til deres Overflade, og des bedre
bærer Luften dem oppe. Men dertil kommer, at deres Overflade
endnu betydelig forøges, og deres Vægtfylde aftager ved, at der uden
om dem fortætter sig et Lag af Luft, der er bundet meget fast til
Stoffet og ligesom udgør et Hele med dette.
Hvorledes Støvet med Vindene ofte befordres langvejs, er der tid-
ligere nævnet enkelte Eksempler paa, som dog skulle suppleres med
endnu et Par. Natten mellem den 29de og 30te Marts 1875 faldt der
med Sneen en stor Mængde graat Støv over en Del af Sverige og Norge.
Dette kunde senere med Sikkerhed godtgøres at stamme fra et vul-
kansk Udbrud, der ganske kort i Forvejen havde fundet Sted paa
Island. — I August 1883 fandt et frygteligt vulkansk Udbrud Sted
paa den lille 0 Krakatau i Sundastrædet (de ostindiske Øer). De
herved udstødte Støvmasser spredtes saa godt som over hele Jord-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
