- Project Runeberg -  Vort Hjem / 4:2 Boligen. Boligens Rengøring og Vedligeholdelse /
224

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boligens Rengøring og Vedligeholdelse - Støv. Af Laboratorieforstander, Magister Fr. Weis - Støvets Fordeling og Udbredning - Støvets Betydning for Sundheden

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

kloden og holdt sig svævende i Luften paa visse Steder endnu ved
Slutningen af 1886.
Skønt der saaledes bestandig dannes nyt Støv, og sker den livligste
Udveksling deraf mellem de forskellige Steder af Jorden, er Støv-
mængden dog højst variabel til forskellige Tider og paa forskellige
Steder. Der sker nemlig jævnligt en Udrensning af Støv fra Luften
ved Regn og Sne, der ligefrem river det med ned og binder det, saa
længe Jorden er fugtig. Fugtighed er Støvets værste Fjende og der-
for ogsaa et Middel, som man med Hensigt benytter for at skaffe sig
nogenlunde ren og støvfri Luft i lukkede Rum. Befugter man f. Eks.
•baade Vægge og Gulv i et Værelse og saa vidt mulig lader Luften
derinde komme i Ro, vil efter nogle Timers Forløb det allermeste
Støv være faldet til Gulvet eller være klæbet fast til Væggene og kan
nu ikke frigøres, før disse atter tørre ind. Dette Princip anvendes i
stor Maalestok ved Desinfektion af Værelser, hvor den anvendte Vædske
er et saadant Stof, der tillige dræber de i Støvet værende Bakterier.
Og Gadevandingen, der er bleven saa næsten overdreven almindelig
i de sidste Aar, f. Eks. i København, hviler paa det samme rationelle
Grundlag.
Det siger sig selv, at de tørre Tider af Aaret maa være dem, i hvilke
der findes mest Støv i Luften. Efter en længere Regn- eller Sneperiode
er Luften derimod mest støvfattig. Derfor er Luften i vore Himmel-
strøg ogsaa renere om Vinteren end om Sommeren.
STØVETS BETYDNING FOR SUNDHEDEN.
En rigtig støvmættet Luft er ikke behagelig at aande i. Kommer
man ind i en Støvsky, lukker man uvilkaarligt baade Mund og Øjne
og holder saa vidt muligt Vejret, til den er dreven over. Kan man
ikke blive ved med det sidste, lukke de fleste Mennesker i det mindste
Munden og trække Vejret kun gennem Næsen, hvilket ogsaa er en
meget forstandig Forholdsregel, da Næsens Slimhinder holde store
Mængder Støv tilbage og saaledes hindre det i at trænge længere ned
i Luftvejene og Lungerne, samtidig med at Næsesekretet dræber en
Del Bakterier.
Alligevel, og det selv om Luften ikke er særlig rig paa Støv, naar
der altid noget ned i Lungerne, og Sektioner af Lig skulle efter Læ-
gernes Udsagn ofte vise en højst uhyggelig Forurening af disse Or-
ganer, navnlig naar den afdøde har levet i et Fabrikskvarter og i en
Luft med meget Kulstøv, eller han har været beskæftiget med saa-
dant Arbejde, der stærkt har forurenet den Luft, han maatte indaande.
De fleste af almindeligt Støvs Bestanddele ere dog af ret indifferent
og temmelig uskadelig Art, og man skaffer sig jo af med meget af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 15:58:18 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/4-2/0252.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free