Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boligens Rengøring og Vedligeholdelse - Støv. Af Laboratorieforstander, Magister Fr. Weis - Støvets Betydning i Naturens Husholdning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Blomst til den anden. Derved opretholdes mange Plantearters
Eksistens.
Men ogsaa paa en anden Maade kommer Luftstøvet Planterne til
Nytte, idet det væsentlig bidrager til at bearbejde deres vigtigste
Næringsstoffer.
Ligesom organisk>T
æring er en Livsbetingelse for alle Dyr, saa-
ledes er uorganisk Næring det for de fleste Planter og netop for dem,
dei ere i Stand til at producere organisk Stof af uorganisk Materiale.
Men for disse Planter ere de organiske Stoffer til Gengæld saa godt
som værdiløse som Næringsstoffer. Og da der paa Jorden findes en
kun meget begrænset Mængde af de to Grundstoffer, Kulstof og Kvæl-
stof (henholdsvis 0,2 % og 0,02 °/0 af Jordens samtlige Masse, iberegnet
Atmosfæien), der ere de vigtigste Bestanddele af de organiske Stoffer,
her er Tale om (Kulhydrater, Fedt og Æggehvidestoffer), bliver det
nødvendigt for Opretholdelsen af Plantelivet, at disse to Stoffer, naar
de have gjort deres Nytte i organisk Form, igen kunne vende tilbage
til uorganiske Forbindelser, hovedsagelig til Kulsyre og Ammoniak.
Denne Pi oces besørges for største Delen og ofte med forbavsende
Hurtighed af Bakterier.
Som bekendt vil Liget af et Dyr eller Menneske eller afskaarne
saftige Plantedele meget hurtigt gaa i Forraadnelse og Gæring, hvis
de faa Lov at ligge hen; ligesaa en Mængde andre organiske Stoffer,
f. Eks. dem, vi anvende til vor daglige Ernæring, som Mælk, Kød,?
Saft o. s. v., naar de ikke ere særlig præparerede. Og ved disse Pro-
cesser er det netop, at Omdannelsen sker fra organisk til uorganisk
Stof. Undersøger man saadanne gærende og raadnende Substanser
ved Hjælp af et Mikroskop, vil man se dem vrimle af Bakterier. Og
selv om man dræber disse, ved gentagen Kogning f. Eks., men igen
stiller den kogte Vædske hen saaledes, at Luften har Adgang til den,
vil der snart optræde en ny og rig Vegetation af Bakterier. De lige-
som komme af sig selv, og i lang Tid troede man derfor, at de op-
stod ved en Slags Skabelsesproces af selve de raadnende og gærende
Substanser. Omfattende Forsøg, navnlig af Pdsteur, have imidlertid
dette ikke var Tilfældet, men at Kilden til det frodige
Bakterieliv maatte søges i •Luftstøvet, der indeholder netop de Kim,
som fremkalde de paagældende Gæringer (se S. 20).
Lad os for at blive lettere forstaaelige tage et enkelt Eksempel.
Fra en sund Ko kan man malke aldeles bakteriefri Mælk. Har man
sørget for en omhyggelig Afvadskning med Antiseptika af Koens Yver
og de Hænder, der malke, og man lader Mælken flyde ned i en paa
lignende Maade omhyggeligt renset Beholder, vil man kunne holde
den opsamlede Mælk aarevis uforandret, hvis man hindrer Luftstøvet
i at tiænge ned til den, f. Eks. ved at opsamle den i en aldeles ren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
