Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boligens Rengøring og Vedligeholdelse - Støv. Af Laboratorieforstander, Magister Fr. Weis - Støvets Betydning i Naturens Husholdning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Flaske med snæver Hals, som man tilsmelter eller lukker med en
ren Vatprop saa tæt, at de fine Støvdele holdes tilbage af denne.
Men lader man Mælken staa hen i Luften, vil der ske omtrent føl-
gende Forandringer i den.
Den friske Mælk indeholder som vigtigste Bestanddele et Ægge-
hvidestof (Kasein eller Ostestof), et Kulhydrat (Mælkesukker) og et
Fedtstof (Fløden) foruden nogle uorganiske Salte. Den første For-
andring, der sker med Mælk, som staar hen, er i Regelen, at den
bliver sur, d. v. s. at Mælkesukkeret omdannes til Mælkesyre ved
Hjælp af særlige Bakterier, der altid findes i rigelig Mængde i Luft-
støvet (Mælkesyrebakterier, se Fig. 8). Kort efter kan Mælken ogsaa
blive harsk og ildelugtende, idet Mælkesukkeret eller Mælkesyren af
andre Bakterier omdannes til Smørsyre, Kulsyre og Brint (den første
har en meget ubehagelig Lugt). Men i Regelen vil den, inden dette
sker, blive tyk, o: Ostestoffet vil samle sig i Klump, løbe sammen
og udskille sig fra en vandklar Vædske, Vallen. Denne Sammenløb-
ningsproces kan enten foraarsages af den Syre, som Mælkesyrebak-
terierne have dannet, eller ogsaa skyldes et særligt Stof, Løbe, som
baade de og andre Bakterier udskille. Senere vil det sammenløbne
Ostestof igen opløses, og dette sker ved Hjælp af andre særlige Bak-
terier, Forraadnelsesbakterier (se Fig. 9), der snart sønderdele det
videre i en Række til Dels meget ildelugtende Stoffer. Og nu ville
flere forskellige Bakteriearter arbejde sammen, indtil de have faaet
alle Mælkens organiske Bestanddele (deri naturligvis ogsaa indbefattet
Fløden) saaledes omdannede, at de ere bievne til Vand, Kulsyre og
Ammoniak eller Salpetersyre. Mælken har da ikke længere nogen
Næringsværdi for Dyr. eller Mennesker, men faar det saa til Gengæld
for de grønne Planter, der i deres Blade optage og ved Sollysets Hjælp
forarbejde Kulsyren til nyt organisk Stof (Stivelse, Sukker) og gen-
nem deres Rødder optage Vand, Ammoniak og Salpetersyre, hvoraf
de, sammen med Stivelse eller Sukker, danne nye Æggehvidestoffer.
Det valgte Eksempel illustrerer godt, hvad der i største Maalestok
til Stadighed foregaar ude i Naturen. Det har kun den Hage, at
Mælken jo er et overmaade nyttigt Næringsmiddel, og at det saaledes
er et Tab for dem, der kunde leve af den, naar den for tidlig bliver
skikket til kun at være Planteføde. Men ude i det fri findes der altid
nok af den Slags Stoffer, der ikke længere have nogen direkte Næ-
ringsværdi for Dyrene, og som det derfor kun er en Fordel hurtigst
muligt at faa omdannet til uorganisk Plantenæring, f. Eks. Dyrenes
Ekskrementer, affaldne Plantedele og Ligene af de mange større og
mindre Dyr, der daglig afslutte deres Tilværelse. Men vi saa jo til-
lige, at det ogsaa er muligt at bevare Mælken frisk ved at tage visse
Forsigtighedsregler, nemlig enten hindre, at der overhovedet kom Bak-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
