Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boligens Rengøring og Vedligeholdelse - Støv. Af Laboratorieforstander, Magister Fr. Weis - Støvets Betydning i Naturens Husholdning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
teriekim ilden, eller, da dette ikke er saa helt let, at dræbe disse ved
Kogning og saa opbevare den i en Beholder saaledes tillukket (her-
metisk eller ved Vatprop), at Luften ikke faar Adgang til den *). For
saa vidt er der jo egentlig ikke noget at være bedrøvet over, og
Nytten af, at det livløse organiske Stof ude i Naturen saa hurtigt
som muligt bliver bliver omdannet, er næppe til at maale. Thi hvis
disse Bakterier ikke saa hurtigt og sikkert i Form af Støv kunde
føres med Luften omkring alle Vegne, vilde dette vigtige Stoffernes
Kredsløb ofte ikke kunne foregaa normalt, og vi vilde da maaske
undertiden komme i den Situation, at der ophobedes en Masse døde
Dyr og Planter paa Jorden, medens de levende ikke havde noget at
leve af.
Det blev ovenfor omtalt, at Pasteur havde fundet Aarsagen til de
almindeligste Gæringsprocesser i de Bakterier, der findes i Luftstøvet.
I Forbindelse hermed løste han ogsaa et andet, meget vigtigt Spørgs-
maal, hvorom der i et Aarhundrede havde staaet en meget heftig
Strid i den videnskabelige Verden. Det var Spørgsmaalet om Selvavl,
generatio æquivoca, eller om, hvorvidt levende Væsener kunde opstaa
af sig seh af den livløse Materie. Fra gamle Dage havde man troet,
at Aalene f. Eks. kunde opstaa af Dynd, Lopper af Høvlspaaner, Lus
af gamle Klude, Maddiker af raaddent Kød o. s. v. Men efter at dette
var modbevist, søgte Tilhængerne af denne Lære deres sidste Støtte
i de nyopdagede Bakterier, der jo indfandt sig alle V.egne i raadnende
og gærende Substanser, uden at man kunde forklare hvorledes. I en
Bække Foisøg, hvor man netop havde søgt at tilintetgøre dem, vare
de dog komne paa ny, og herved bestyrkedes man yderligere i sin
Tro. Hvad var heller rimeligere, end at saadanne bitte smaa Væsener
skulde kunne skabes af livløst Stof? Et Sted maatte Overgangen
mellem livløst og levende vel være, og hvorfor saa ikke her? Pasteur
gjoide. imidlertid alle sine Forgængeres Forsøg efter og paaviste, at
de ikke altid havde udvist den fornødne Forsigtighed med at tilintet-
gøre og senere lukke Adgangen for Bakteriekim. Naar dette gjordes
fuldkomment, kunde et hvilket som helst organisk Stof holde sig
fiiskt, saa længe det skulde være, og Bakterier vilde ikke optræde i
det, medmindre de tilførtes udefra. Han slog da fast — og ingen
har siden kunnet rokke ved denne Lære — at ingen af de Organis-
mer, vi kende, kunne opstaa af sig selv af livløst Stof, men at de alle
opstaa ved Formering af andre levende Væsener. Og naar Bakterierne
saa ofte synes at kunne det, er .det kun, fordi de ere allestedsnær-
værende i Luften og med Støvet trænge ind i de fineste Bevner og
*) Herpaa beror K o n s e r v e r i n g e n a f F ø d e m i d l e r .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
