- Project Runeberg -  Vort Hjem / 4:2 Boligen. Boligens Rengøring og Vedligeholdelse /
253

(1903) [MARC] With: Emma Gad
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Boligens Rengøring og Vedligeholdelse - Den daglige Rengøring - Køkkenets Renholdelse

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

straks afvadskes og gemmes, saaledes at man lige kan gaa hen og
tage den Ting, man skal bruge, uden at- finde den smudsig.
Den første Morgengerning i Køkkenet bestaar i at lukke alle Vin-
duer op, feje og vadske Gulvet, tørre Støv af og eventuelt bære Brændsel.
Ildens Optænding og Pasning. I de fleste mindre Hjem koger man Vandet
til Morgenmaaltidet ved Gas eller Petroleum, hvorimod man i store Husholdninger,
særlig paa Landet, har Ild paa Komfuret lige fra Morgenstuden. Naar man ikke har
Gløder gemte under Asken, tænder man op, hvilket lettest sker ved, at der, ikke
for langt tilbage i Indfyringsstedet, lagvis lægges smaa Boldte af Papir eller Ild-
tændere og derover tørre Fyrrepinde paa Kryds og derpaa nogle større Stykker Kul.
En Tændstik sættes til, og Ilden blusser hurtig op, hvorpaa man lægger Kul eller
Tørv paa den, idet man passer ikke at dække Ilden for meget. Naar man først har
faaet Ilden til at brænde godt, gælder det at vedligeholde den saa sparsommeligt
som muligt, da det ikke er den stærke men den jævnt vedvarende Varme, der er
nødvendig til god Madlavning. Bruger man Tørv eller Briketter, vil det ikke være
svært at passe Ilden, da de ligge og ulme længe; bruges derimod Kul og Kokes, for-
dres nøje Kendskab til Komfuret, særlig til dets Spjeld og disses Anvendelse.
Opvadskning. Til Opvadskning maa altid haves to Baljer, af hvilke den ene,
der helst maa være af Træ, bruges til Afvadskning af Glas, da disse nemt gaa i Styk-
ker ved at gnides mod Metal. Glassene vadskes i godt lunkent Vand, og for at faa
dem blanke kan man pidske lidt Sæbe i Vandet, men helst ikke Soda, der gør dem
ligesom fedtede. Glassene maa aftørres forsigtigt og med en let Haand i et blødt
Vidskestykke. Det er ved klodset Aftørring, at de fleste fine Glassager gaa itu.
I den anden og større Balje hældes Vand, der endelig maa være spilkogende,
thi naar fedtede Ting skulle afvadskes, er lidt kogende Vand langt at foretrække for
meget, der er lunkent. Heri skylles nu alt Sølvtøjet og dernæst de fedtede Tallerke-
ner, efter at de ere rensede for alle Madlevninger, der straks kastes i Skraldespanden.
Efter at det smudsige Vand er hældt bort, skylles Baljen og fyldes atter med kogende
Vand. Sølvtøjet lægges heri, afbørstes og tørres. Jo hedere Sølvtøj og Porcelæn er,
naar det aftorres, des blankere bliver det. Efter at være bleven afgnedet med et
Skind, lægges Sølvtøjet til Side, uden at komme for meget i Berøring med den øvrige
Opvadskning, hvorved det let kan ridses. Er der ophøjet Arbejde paa Gaflerne og
Skeerne, maa de aftørres grundigt i Fordybningerne, der ellers ville blive sorte.
Svovlpletter paa Sølvtøjet efter Spisning af Æg aftages i Vand, hvori der har været
kogt Kartofler, eller ved Afgnidning med Salmiakspiritus.
Porcelænet. Nu opløses noget Soda i Vandet. Kopper og Mælkekander af-
vadskes først, idet Bundene efterses godt. Derefter vadskes Tallerkenerne, som baade
ud- og indvendig gnides med Karkluden. Have de gennembrudt Kant, renses denne
med en blød Børste. Naar Tallerkenerne ere skyllede, lægges de paa Opvadskebakken,
for at Vandet kan løbe af dem, derpaa aftørres de og sættes i Rækken. Hvis man
har dem i Stabeler, maa de ikke være for høje, da de underste Tallerkener let kunne
knuses af Vægten. Ved Vadskningen af Terrinen og Ragoutfadene maa Hanken og
Knapperne børstes godt.
Knivene. Naar Knivene dernæst vadskes, maa man passe kun at dyppe Knivs-
bladet ned i Vandet; thi hvis hele Kniven ofte bliver vaad, revner og gulner det
hvide Knivskaft. Af Frygt herfor vadsker man i nogle Huse aldeles ikke Knivene,
men tørrer dem kun af i Papir, inden de pudses, mens man i andre Huse stiller
dem i en Kasse fyldt med fint Sand. Det mest formaalstjenlige er dog vist at stikke
dem med Bladene nedad i en Krukke med varmt Vand. De maa aftørres godt for
ikke at faa Pletter.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Mar 4 15:58:18 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/vorthjem/4-2/0281.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free