Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tyendet i Nutiden. Af Fru Emma Gad og Fru Katrine Barfod - Husbetjeningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opsigelsen sker ved denne betroede Post gerne med en Frist af 2 å 3 Maaneder
Lønnen varierer fra 400—600 Kr. aarlig med alt frit i Huset.
HUSJOMFRUEN.
En dygtig Husjomfru kan ikke noksom paaskønnes i et stort og gæst-
frit Hjem, især paa Landet. I Byen, hvor F’ødemidlerne købes daglig o«
i mere forarbejdet Tilstand, holdes som oftest, selv i rige, borgerlige Huse*
kun en dygtig Kokkepige, der, ligesom Jomfruen, er ansvarlig for Anret-
ningen. Forskellen er da nærmest den, at Kokkepigen staar paa nogen-
lunde ens Fod med de andre Folk, mens Husjomfruens Stilling er mere
overordnet, saa at hun ikke beskæftiger sig med Rengøring, Opvadskning
men har en eller flere Piger under sig, som besørge det grovere
Arbejde. Trods denne Hjælp har en Husjomfru alligevel meget at bestille
i store Huse, især om Sommeren, hvor der foruden de regelrette Maaltider
tit paa de forskelligste Tider af Døgnet skal serveres hele Anretninger for
ankommende og bortrejsende Gæster, alt imens Syltning, Bagning og sligt
ikke kan forsømmes.
Et gæstfrit og for Husstanden derfor ret besværligt Sommerliv er fælles
for Herregaardene og for de store Landsteder omkring Hovedstaden, men
paa Landet stille Forholdene sig dog lidt anderledes, idet der saa godt
som altid findes en grovere Husholdning for Folkeholdet ved Siden af den
finere for Herskabet. Paa mindre Gaarde, hvor der kun findes eet Køk-
ken, forestaar Husjomfruen som oftest begge Husholdninger, og indretter
det da saaledes, at Herskabets og Folkenes Maaltider finder Sted paa for-
skellige Tider. Men paa store Gaarde, hvor der er et særligt Køkken med
tilhørende Siderum beregnet paa Folkene, forestaas dette i Regelen af en
Kokkepige med hende underlagte Køkkenpigér; hun har da hele Ansvaret
for denne Del af Husholdningen og gør Regnskab direkte med Herskabet
eller Forvalteren.
Husjomfi uen maa, saavel i Byen som paa Landet, foruden at være
dygtig til fin Madlavning, være grundig inde i Bagning, Syltning, Hen-
kogning, Nedsaltning, Rygning og lign. Paa Landet kommer endvidere
Slagtningen til, som hun om Efteraaret leder og staar til Ansvar for, lige-
som hun ofte har Overopsynet med Ordningen af Gaardens Storvadsk,
Frugtplukning, daglig Slagtning og Plukning af Fjerkræ. Hvor ingen sær-
lig Hønsekone findes, har Husjomfruen som oftest Overkontrollen med
Hønsegaarden og de i denne ansatte Piger eller Koner.
Husholdningselever antages i Regelen af Husjomfruen, der ogsaa faar
Betalingen for dem, hvad der for en Husjomfru med opdragende Talent
ofte kan være en særdeles indbringende Bifortjeneste.
Husjomfruen har sit eget Værelse og spiser ved det saakaldte Mellem-
bord for det finere Tyende. Ingen bestemt Dragt er foreskreven, men det
er velset, at Husjomfruén under Arbejdet bærer Bomuldskjole, hvidt For-
klæde og Overtræksærmer.
Paa Grund af Stillingens Vigtighed antages en Husjomfru ofte halvaars-
vis, og Opsigelsen sker med 3 Maaneders Varsel. Løn 400 å 500 Kr.
aarlig.
DEN UDENLANDSKE BONNE.
I Huse, hvor man ønsker, at Børnene paa en nem Maade skulle lære et frem-
med Sprog, engageres ofte en fransk eller engelsk Pige til deres Pasning, naar de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
