Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tyendet i Nutiden. Af Fru Emma Gad og Fru Katrine Barfod - Husbetjeningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bestaa i en mørk Kjole og et fint, hvidt Forklæde. En Kammerjomfru bærer sjældent
Kappe. Løn 18 å 20 Kr. maanedlig.
KOKKEPIGEN.
Ingen Stilling er i Husvæsenet mere betydningsfuld for Hjemmets dag-
lige Velvære end Kokkepigens. Den første Fordring, man stiller til hende,
er selvfølgelig den, at hun er dygtig til Madlavning, og den næste er den,
at hun er samvittighedsfuld med Hensyn til Orden og Renlighed. (Se
Artiklen »Køkkenets Renholdelse« i Afsnittet »Rengøring og Vedligeholdelse«.)
I Byen maa Kokkepigen være paa Benene og paaklædt senest Kl. 7,
og efter at have sat Vand over, gaar hun efter Brød og Fløde. I Huse^
hvor der ikke er Børn, vil det som oftest være Kokkepigen overdraget at
holde Korridoren og Spisestuen ren; men hvor der er Børn, især Skole-
børn, der skulle have ikke alene Skolemad smurt, men ofte Badevand og
Havregrød eller Øllebrød lavet i rette Tid, er det mest praktisk at fritage
Kokkepigen for anden Rengøring end Køkkenets. Hurtigst muligt om Mor-
genen indhenter hun Fruens Ønske med Hensyn til Dagens Indkøb og gør
forrige Dags Regnskab op. Er hun flink til dette og har en god Hukom-
melse, vil det spare hende for mange Smaatab. Hvor de fleste Ting tages
paa Bog, tilraades det daglig at fremvise de forskellige Bøger til Eftersyn.
I det hele taget beror det meget paa en Kokkepiges økonomiske Sans, om
Husholdningsbudgettet holdes inden for de rette Grænser, f. Eks. ved en
fornuftig Udskæring af større Stykker Kød til de forskellige Maaltider.
I Huse, hvor Frokosten serveres Kl. 12, bør hun være hjemme igen
senest Kl. 11. Hvor der kun er koldt Bord, gaar Frokosten nemmere; men
mange Steder bruges en eller flere Retter varm Mad om Formiddagen.
Efter Frokost bør Kokkepigen straks vadske op, hvad der er brugt til
dette Maaltid og ikke lade det staa til efter Middag. Hurtighed til Opvadsk-
ning og Forsigtighed med Stellet er hos en Kokkepige en uvurderlig Egen-
skab, der meget fremmes ved Vanen og en god Vilje.
Middagen er imidlertid de fleste Steder Dagens Hovedmaaltid, som i
finere Huse anrettes omkring Kl. 6, og Kokkepigen bør begynde paa Til-
beredelserne i god Tid, da Hastværk ødelægger selv den bedste Kogekunst.
Denne bør saa vidt muligt indordnes under Herskabets Smag og Husets
Tarv. Men en Kogerske, der har Interesse for sin Gerning, søger ved Fore-
spørgsler at udvide sin Færdighed i Henseende til Anretning og nye Retter,
ligesom en smagfuld Sammensætning af Spisesedlen ofte kan bøde paa en
ret tarvelig Middag. Hvis der ikke findes en Kogebog i Huset, bør en eller
flere anskaffes og Kokkepigen studere dem flittigt. Punktlighed med Madens
Anretning er en meget vigtig Egenskab.
Paa sine Steder fordres det, at Kokkepigen vadsker Køkkentrappen. I
finere Huse tages der fremmed Hjælp til dette Arbejde.
Paa Landet er en Kokkepiges Arbejde nogenlunde det samme. Hvor
der er Husjomfru, antager dog Kokkepigens Stilling en hel anden Karakter.
Hun er Husjomfruen underlagt, og paa større Herregaarde er det hende,
der laver Maden til Folkeholdet og besørger Opvadskningen.
Saavel i Byen som paa Landet tager Kokkepigen som oftest Del i
Vadsken og Strygningen.
En Kokkepige kan gøre Krav paa at gaa ud en Gang om Ugen eller
hveranden Søndag, med mindre anden Aftale træfFes. Hun deler sædvan-
ligvis Værelse med Stuepigen. Løn 18—25 Kr. maanedlig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
