Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tyendet i Nutiden. Af Fru Emma Gad og Fru Katrine Barfod - Avlsbetjeningen - Staldbetjeningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der mange Gange kun ere 16 å 17 Aar gamle, og som komme hertil ukendte med
Sproget og Forholdene? Men disse sidste ere vante til saa høj en Grad af Nøjsom-
hed, at de arbejde paa tykt, tørt Rugbrød, lidt Kartofler, raa Agurker og Kaffe-
grums — for andet er den skrækkelige Drik ikke, som de tilberede i en stor Gryde —
og det fra den tidlige Morgen til sent om Aftenen, i Sommerens brændende Sol og
i det kolde og fugtige Oktobervejr, under Opsigt af deres »Aufseher« (hvem Bønderne
ved en misforstaaet Akcentlyd kalder deres »Officer«),
Deres Arbejde om Sommeren, naar Roerne ere komne op og »rådede«, er at ud-
tynde og luge dem, hvilket maa kaldes et usædvanlig anstrengende Arbejde, da de
i Almindelighed ikke kunne eller maa ligge ned, men maa staa bøjede hele Dagen
i Sol og Væde. De afgive i deres brogede og fremmede Dragter et ret malerisk Skue
og forsone nogenlunde Øjet med Roemarkernes stive Præg i Modsætning til vore
bølgende Kornmarker. Og naar de om Aftenen drage hjem i Flokke til Fods (baade
Sommer og Efteraar med bare Fødder) eller til Vogns, er det gerne under den liv-
ligste Pludren eller syngende deres Hjemlands Sange.
Roernes Lugning og Pasning fortsættes hen i Sommeren, og i den Tid, der er
tilbage fra dette Arbejde, bruges de til alt mulig andet groft Arbejde, som at sanke
Sten eller at sprede Gødning paa Marken og hjælpe til i Haverne, hvor de arbejde
særlig godt og solidt. De ere dygtige, flittige, nøjsomme og glade Arbejdere, der,
naar de komme hjem om Aftenen, pynte paa deres Bolig og deres smaa Haver (de
bo gerne i et eller flere til Gaarden hørende saakaldte »Familiehuse«) — ja forfærdige
endogsaa smukke Haandarbejder. I Høstens Tid hjælpe de til med Høstarbejdet og
udføre overalt deres Arbejde godt.
Naar Roerne ere modne til Optagning, kommer Roepigens værste Tid, da det er
hen i Efteraaret (Oktober), hvor Marken som oftest frembyder et sandt Ælte. Man
ser dem da endnu staa i den kolde fugtige Jord paa deres bare Ben og ellers iført
deres sædvanlige tynde Sirtses Kjole (aldrig uldne) med et lille Tørklæde om Hove-
det tagende Roerne op og huggende Toppen af fra Morgen til Aften. Ofte komme
de dyndvaade hjem og trække saa næste Morgen ud i de halvvaade Klæder for at
begynde paa det samme igen.
Vore forfinede Tjenestepiger — og unge, tiggende Mænd — kunde lære en hel
Del af disse nøjsomme, flittige og haardføre Polakpiger, der smile saa glade, naar
man taler lidt Tysk med dem, og som jævnlig komme igen Aar efter Aar, fordi Til-
værelsen her — selv under, som det synes os, trange Arbejdsforhold — synes dem
saa langt lysere end i deres egen fattige Hjemstavn.
STALDBETJENINGEN.
KUSKEN.
Kuskens Gerning og Arbejde er naturligvis meget forskellige efter de
forskellige Steders Vilkaar, hvor han tjener.
En Herskabskusk paa et adeligt Gods eller en større Herregaard har
væsentlig kun den Gerning at køre Kørehestene og køre de unge Heste
til (dog maa han ogsaa paa sine Steder holde Herskabskøretøjerne og det
finere Seletøj i Orden); men at køre fine Heste fint til — baade 2-Spand
og 4-Spand — er jo ogsaa et ansvarsfuldt Arbejde og fordrer megen For-
staaelse af Hestens Natur, ligesom det ogsaa kræver megen Agtpaagivenhed
og Bestemthed fra Kuskens Side. En Kusk, der forstaar sig godt paa at
køre unge Heste til, faar stundom fremmede Heste til Tilkørsel, hvad der
gerne betales godt for.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
