Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tyendet i Nutiden. Af Fru Emma Gad og Fru Katrine Barfod - Avlsbetjeningen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gaarde, hvor der holdes flere Karle, har hver Karl sit Par Heste og sin
som han saa selv maa passe. Han maa om Morgenen strigle sine
Heste og gøre Seletøj og Vogn i Stand, førend han begynder paa sit Ar-
bejde, der i øvrigt er det samme som Forkarlens eller Avlskarlens baade
Sommer og Vinter. Hvor der ved smaa Landbrug kun er een Karl, maa
han selvfølgelig ogsaa gøre rent i Stalden, skære Hakkelse o. s. v.
Paa saadanne Steder paa Landet, hvor der ikke er Avling, men dog
holdes Heste og Vogn, maa Karlen gøre mange forskellige Arbejder. Om
Morgenen maa han først fodre og strigle sine Heste, dernæst rense i Stal-
den og sørge lor, at Vogne og Seletøj altid er i den behørige Stand samt
at der er tilstrækkelig Hakkelse til Hestene. Om Vinteren maa han køre
Brænde hjem, save det, hugge det og sætte det i Stak samt passe Haven
Aaret rundt og plukke Frugten.
De fleste Steder maa en saadan Karl ogsaa børste Fodtøj samt bære
Brændsel, hjælpe til at bære Vand til Vadsk, trække Kulien og gøre
Hønsehuset i Stand.
En saadan Karls Løn er fra 200—300 Kr. halvaarlig og fri Station
undtagen Vadsk.
Gaardskarlen findes kun i Købmandsgaarde i Byerne.
DKENGEN
udfører det samme Arbejde som Karlen, men bliver selvfølgelig fortrinsvis
brugt til det lettere Arbejde, hvorfor ogsaa hans Løn er mindre.
ELEVEN.
Eleven udfører — eller skal i alt Fald deltage i — det samme Arbejde
som Karlen, men da hans Stilling som Elev gerne er et Gennemgangsled
til at blive Forvalter eller endnu mere, faar han ingen Løn, ja, betaler
ofte en ret anselig Sum for sin Læretid, ligesom han ofte spiser ved
Bordet og tilbringer Aftenen sammen med Familien.
\
ROEPIGEN.
Da Dyrkningen af Sukkerroer i de Egne, hvor den drives, har medført saa store
Forandringer baade af Landvæsenets Drift og Arbejdsvilkaar, kan man ikke godt,
hvor der er Tale om en Karakteristik af Tyendeforholdet i Begyndelsen af det 20de
Aarhundrede, undlade at komme til »Roepigen«, da hun netop er et Tyende, hvis
Tilsynekomst bunder i vore egne forfejlede Tyendeforhold. Roepigen er jo nemlig
oprindelig forskreven fra Udlandet, først fra Sverige og nu i de senere Aar fra Tysk-
land og Polen. — Vel have vore egne Husmandskoner i den sidste Tid begyndt at
pille ved Arbejdet, men Nøden skal vist blive langt større, før vore egne Piger be-
kvemme sig til et saa virkelig strengt Arbejde som Roelugning og -optagning.
For en nogenlunde logisk Tankegang er det jo dog imidlertid ganske menings-
løst, at man indforskriver Hundreder af fremmede Arbejdskvinder, der betales med
en høj Løn (300 Kr. fra April til November) samtidig med at Husbonden maa be-
tale deres Rejse hertil fra deres fjerne Hjemstavn, medens lige saa mange baade
unge og gamle Mænd og Kvinder vandre rundt og tigge, overalt givende »Mangel paa
Arbejde« som Grund til deres Elendighed.
Det skal villig indrømmes, at Roearbejdet hverken er let eller behageligt; men
hvorfor skulde ikke saavel vore unge Kvinder som en Del af de ellers tiggende
»vakre danske Drenge« kunne udføre det samme Arbejde som de fremmede Kvinder,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
