Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bela
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Norden. Ud til begge Sider af Vejen laa der store,
sorte Klippeblokke, og hist og her ragede der enkelte
Buske op over Sneen. Ikke et eneste af deres visne
Blade rørte sig, og under denne Naturens Dødssøvn
var der ligefrem noget velgjørende ved at høre Hestenes
Prusten og Bjældernes livlige Klang.
— I Morgen faar vi dejligt Vejr! bemærkede
jeg og saa’ hen paa Kaptajnen, der ikke svarede, men
blot pegede paa et højt Bjærg, som hævede sig foran os.
— Ja, hvad mærkeligt er der ved det? sagde jeg.
— Det er Gut-Bjærget.
— Naa ja, men hvad saa videre?
— Ja, kan De ikke se, hvor det damper?
Og han havde Ret. Bjærget dampede i én Kjøre.
Nogle lette hvide Skystriber trak sig langsomt op ad
dets Sider, og oven over det rugede der en stor,
kulsort Sky, der tegnede sig som en Blækklat paa den
mørke Himmel.
Vi kunde allerede skjelne Poststationen, Tagene
af de Hytter, der omgav den, og forskjellige Lys, som
blinkede os venligt i Møde. Jeg følte mig rigtig
hyggelig til Mode , men denne Følelse blev hurtig
dreven paa Flugt af et uventet Vindstød, som førte
Kulde og Fugtighed med sig. Det hylede og tudede
nede i Afgrunden, og en fin Regn piskede mig ind i
Ansigtet. Jeg lod min Filtkappe hente fra Vognen,
men inden jeg endnu havde faaet den om mig, væltede
Sneen ned i store Mængder. Kaptajnens Dygtighed
som Vejrprofet imponerede mig saa dybt, at jeg saa’
hen paa ham med en vis Andagt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
