Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bela
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
kulsort, Benene lignede Staalfjedre, og Øjnene kunde
godt maale sig med Belas. Og Kræfter havde den
ogsaa, den kunde løbe syv Mil uden at puste. Han
havde selv redet den til og faaet den saa tam, at
den fulgte ham overalt som en Hund og kom, naar
han kaldte. Ja, det var rigtignok en Hest, som en
Røver kunde være tjent med!
Kasbitsch saa den Aften endnu mere mørk og
skummel ud end ellers, og jeg lagde Mærke til, at
han bar en Panserskjorte under sin Beschmet. «Hvad
mon det betyder?» tænkte jeg. «Han skulde da ikke
have et eller andet i Sinde?»
Der var saa trangt og beklumret i Hytten, at jeg
gik ud for at trække lidt frisk Luft. Mørket rugede
allerede over Bjærgene, og Taagen begyndte at vælte
ud af alle Kløfter og Slugter. Jeg fik den Idé at gaa
hen til den aabne Stald baade for at se efter, om
Dyrene havde faaet Foder nok, men ogsaa fordi lidt
Forsigtighed jo aldrig kunde skade. Min Hest var
nemlig ikke til at kimse ad, og mere end én Tscher
kesser havde set paa den med forelskede Øjne og søgt
at lokke den til sig.
Medens jeg famlede mig frem langs Risgærdet,
der indhegnede Gaarden, hørte jeg pludselig Stemmer
i Nærheden af Stalden. Den ene af disse gjenkjendte
jeg strax, det var Asamats, men hvem den anden til
hørte, kunde jeg ikke rigtig blive klog paa. «Hvad
mon de to staar og snakker om?» tænkte jeg. «De
skulde da vel aldrig pønse paa noget ondt?» Jeg
dukkede saa ind under Gærdet og begyndte at lytte,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
