Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bela
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
27
i det jeg bestræbte mig for at opfange ethvert Ord
der blev talt, men det lykkedes mig kun til Dels, da
Sangen og de højrøstede Stemmer inde fra Hytten af
og til overdøvede den hviskende Samtale, som blev
ført i Nærheden af mig.
«Ja, det er en stolt Hest», sagde Asamat, «og
hvis jeg ejede tre eller fire Hundrede Hopper, gav jeg
gjærne dem alle i Bytte for den. Naa, hvad siger du
saa til det, Kasbitsch?»
«Aha, det er ham!» tænkte jeg og mindedes i det
samme hans Panserskjorte.
«Ja», svarede Kasbitsch efter en kort Pavse, «der
findes ikke dens Mage i hele Kabarda. En Gang var
jeg ude paa Strejftog sammen med Abrekerne for at
opsnappe nogle af Russernes Hesteflokke, der græssede
hinsides Terek, men vi havde ikke Held med os og
maatte sprede os til alle Sider. Jeg selv blev forfulgt
af fire Kosakker, og jeg var ikke synderlig glad, da
jeg kunde høre Giaurernes1) Skrig et Stykke bag ude
og havde en tæt Skov lige foran mig. Jeg lagde mig
godt for over i Sadlen, gav mig Allah i Vold og lod
første Gang i mit Liv Karagjos smage Pisken. Let
som en Fugl smuttede den ind mellem Grenene, den
skarpe Tjørn sønderrev mine Klæder, og -Korkælmens
tørre Kviste piskede mig i Ansigtet, men Hesten for
videre over Vindfælder og dybe Render og kløvede
Buskene med sin Bringe. Jeg burde naturligvis have
ladet den løbe, da jeg naaede Skovkanten, og selv
*) Vantro. 0. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
