Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bela
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
30
dei- gnistrede under dens Hove, forekom alt andet i
Livet mig uden Værdi. Selv min Faders bedste Heste
blev i mine Øjne til de værste Udgangsøg, og jeg
skammede mig i den Grad ved dem, at -jeg ikke
engang gad ride paa dem mere. Jeg hensank i den
dybeste Tungsindighed, og naar det var rigtig galt fat
med mig, kunde jeg godt sidde flere Dage i Træk paa
et Klippestykke. Hvert Øjeblik viste Karagjos sig for
mig med sin fine, snorlige Ryg og de slanke, muskel
stærke Ben, og dens store Øjne sendte mig da altid
et talende Blik. — Jeg dør, Kasbitsch, hvis du ikke
sælger den til mig!» tilføiede han med skjælvende
Stemme.
Jeg kunde høre, at han ståk i at græde, og det
skulde der sandelig noget til, for han gav sig ikke
let; ja allerede som Dreng fandt han det under sin
Værdighed. at udgyde Taarer.
Som Svar paa hans undertrykte Hulken lød der
en haanlig Latter.
«Hør!» vedblev Asamai, som nu talte med fuld
stændig behersket Stemme. «Du mærker jo nok, at
jeg er rede til alt. Vil du have, at jeg skal stjæle
min Søster til dig? Hun synger og danser som ingen
anden, og hun baldyrer de dejligste Mønstre i Guld.
Selv den tyrkiske Padischa ejer ikke en saadan Kvinde!
Slaar du til, saa læg dig blot paa Lur i Morgen Aften
i den dybe Kløft, som aabner sig ud mod Landevejen.
Jeg fører hende lige forbi dig —og hun er din. Naa,
og Bela er da vel nok din Hest værd?»
Kasbitsch tav længe, men omsider kom Svaret,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
