Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bela
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
31
som ikke var til at tåge fejl af. Han nynnede en
Stump af en gammel Folkevise, der lød saaledes 1):
Dejlige Kvinder, hvor hen jeg saa ser,
Øjne, som tindre, og Læber, som ler!
Kjærlighed drager, men Frihedens Skat
Vinker som Stjærnen i bælgmørke Nat.
Skjønneste Kvinde for Guld er dig huld,
Ædelig Ganger ej kjøbes for Guld.
Let som en Vind over Steppen den jager,
Aldrig den svigter og aldrig bedrager.
Forgjæves bad Asamat ham om at gaa ind paa
hans Forslag. Han græd, tiggede og truede, indtil
Kasbitsch endelig blev utaalmodig og afbrød ham.
«Aa, rejs Fanden i Vold, din taabelige Knægt!»
sagde han vredt. «Bilder du dig da virkelig ind, at
du kan ride min Hest? Naar den har gjort et Par
Skridt med dig, dratter du af og knuser din Nakke
mod Stenene!»
«Jeg!» raabte Asamat skummende af Raseri, og i
det samme klirrede hans lille Dolk mod Panserskjortens
Ringe, men Kasbitschs Arm stødte ham saa kraftigt
tilbage, at han tørnede mod Gærdet, der knagede og
bragede i alle Ender og Sammenføyninger. «Naa, nu
faar vi Løjer!» tænkte jeg, og jeg skyndte mig saa
ind i Stalden, lagde Hovedtøjet paa vore Heste og trak
x) Man tåger mig det vel ikke ilde op, at jeg har omsat
Kasbitsch’s Ord, som jeg naturligvis fik gjengivet i Prosa, til
Digt, men Vanen er jo som bekjendt den anden Natur.
F. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
