Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bela
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57
hun blev kjønnere for hver Dag, der gik. Alt det
solbrændte forsvandt af hendes Ansigt og Hals, og
hendes Kinder fik en fin og skjær Rødme, der klædte
hende nydeligt. Humøret blev ogsaa bedre og bedre
og naar hun var rigtig oppe, gjorde hun altid Løjer
med mig, den Skjælmsmester. — Ak ja. Vorherre være
hende naadig, den Stakkel!
— Men hvad §agde hun egentlig, da hun fik at
vide, at hendes Fader var død?
— Ja, vi skjulte det for hende, lige indtil vi
mærkede, at hun begyndte at føle sig noget mere
hjemme hos os, og da vi omsider fortalte hende det,
græd hun et Par Dage, men dermed var det ogsaa
glemt.
I tre Maaneder gik alt saa fortræffeligt, som man
kunde ønske det, men saa begyndte det at knibe.
Grigorij Aleksandrovitsch var, som jeg allerede har
fortalt Dem, en ivrig Jæger. Tidligere havde det altid
været hans største Lyst at jage i Skoven efter Vildsvin
og Fasaner, men fra det Øjeblik han havde faaet
Bela hjem, syntes Jagtlysten rent at være forgaaet
ham. Alt som Tiden gik, blev han imidlertid mere
og mere tankefuld, og samtidig paakom der ham en
mærkelig Uro, som ytrede sig ved, at han gik timevis
op og ned ad Gulvet. Naa, og Enden paa det blev saa,
at han en skjønne Dag igjen gik paa Jagt uden at
sige et Ord derom til nogen, og dette gjentog sig
tiere og tiere. «Det betyder ikke noget godt!» sagde
jeg til mig selv. «Der maa sikkert være kommen en
Kurre paa Traaden imellem dem!»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
