Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bela
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58
Det smertede mig i mit Inderste, at han saaledes
begyndte at forsømme Bela, for det var ikke nok med,
at han tilbragte flere Timer af Dagen paa Jagt, men
han var ogsaa bleven køligere mod hende og kjær
tegnede hende kun sjældent. Hun for sit Vedkom
mende tog sig det saa nær, at hendes Kinder mistede
deres Farve og Øjnene deres Glans, men hun beklagede
sig aldrig. Og naar jeg spurgte hende: «Hvorfor sukker
du, Bela? Er du bedrøvet?» svarede hun altid: «Nej!»
—- «Er der noget, du ønsker?» — «Nej!» — «Længes
du maaske efter din Slægt?» — «Nej! Jeg har ingen
Slægt mere!» Og saaledes kunde der godt gaa tiere
Dage, uden at det var muligt at faa andet end En
stavelsesord ud af hende.
En Morgen da jeg gik hen for at aflægge Petschorin
et lille Besøg, traf jeg Bela siddende paa Sengen. Hun
var dødbleg og saa saa fortvivlet ud, at jeg troede,
der var sket en eller anden Ulykke.
«Hvor er Petschorin?» spurgte jeg, medens mine
Øjne ledte efter ham.
«Han er paa Jagt.»
«Ser vi det. — Og naar tog han da afsted?»
«I Gaar!» svarede hun tøvende og udstødte et
dybt Suk.
«Hvad behager! — Og han er ikke kommen hjem
endnu? Der skulde da vel aldrig være tilstødt ham
en Ulykke?»
«Ja, jeg sad hele Dagen i Gaar og gjorde mig de
værste Bekymringer for hans Skyld. I det ene Øjeblik
bildte jeg mig ind, at han var kommen til Skade paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
