Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maksim Maksimitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
For det første kom der ikke Spor af Forandring
eller Liv i dem, selv om han smilede. Man træffer
denne Ejendommelighed hos enkelte Mennesker, og den
er da enten Tegn paa en slet Karakter eller paa en
dyb og uhelbredelig Pessimisme. Hans Øjne lyste
altid med en egen Fosforglans — hvis man da kan
bruge dette Udtryk — en Glans uden Lys og Varme,
men blændende og kold som slebent Staal. Hertil
kom, at hans Blik var saa gjennemtrængende og übe
hageligt, at det næsten virkede som et indiskret Spørgs
maal, men det var tillige saa roligt og ligegyldigt, at
det udelukkede enhver Tanke om en forsætlig Kræn
kelse. Det er dog meget muligt, at mine Bemærkninger
om ham ere en Del paavirkede’ af, hvad jeg havde
hørt om ham i Forvejen, og at han maaske vilde have
gjort et helt andet Indtryk paa en mere uhildet lagt
tager, men da han formodentlig ikke vil blive skildret
af andre, maa jeg i al Ærbødighed anmode om, at
man vil tåge til Takke med det Billede, jeg her har
givet af ham. Til Slutning skal jeg oplyse, at han
som Helhed taget saa ret godt ud", og at han havde
et af disse originale Ansigter, som plejer at gjøre et
stærkt Indtryk paa Damerne.
Vognen holdt forspændt inde iGaarden, og Tjeneren
havde allerede flere Gange meldt, at alt var parat til
Afrejsen, men Petschorin var saa optaget af at stirre
over mod de blaanende Bjærge, at han slet ikke lod
til at have Hastværk med at komme af Sted. Omsider
vaagnede han dog af sine dybe Tanker og rejste sig.
«Hvis De vil vente blot lidt endnu,» sagde jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
