Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maksim Maksimitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
og traadte hen til ham, «vil De kunne have den
Glæde at hilse paa en gammel Bekjendt. Maksim
Maksimitsch »
«Ja, jeg véd, at han er her,» afbrød han mig
hurtig; «min Tjener fortalte mig det i Gaar Aftes.
— Men hvor er han egentlig henne?»
Jeg vendte mig om og fik da Øje paa Kaptajnen,
der kom kilende i fuld Fart hen over Torvet. Nogle
faa Minutter efter stod han hos os, men Løbet havde
taget saa stærkt paa ham, at han næppe kunde trække
Vejret; Sveden haglede ned ad hans Ansigt, Haaret
klæbede i store Tjavser til hans Pande, og Knæene
rystede under ham. Han skulde lige til at falde
Petschorin om Halsen, men da denne modtog ham
med et yderst køligt Smil, standsede han midt i sin
Bevægelse og indskrænkede sig til at gribe hans Haand
med begge sine. Han var saa forpustet, at han endnu
ikke kunde sige et Ord.
«Hvor det glæder mig at se Dem, kjære Maksim
Maksimitsch, » sagde Petschorin ien let henkastet Tone.
— «Naa, hvordan gaar det?»
«Jo Tak! — Men hvordan har du .... hvordan
har De det?» stammede den brave Kaptajn med Taarer
i Øjnene. «Ak ja, der er gaaet baade Aar og Dag,
siden vi sidst saas. — Og hvorhen gjælder Rejsen nu?»
«Til Persien — og maaske længer endnu.»
«Men De bliver her da lidt, kjæreste Ven? Vi
skal vel ikke strax skilles igjen, naar vi endelig mødes
efter saa lang Tids Forløb.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
