Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maksim Maksimitsch
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
«Aldrig! — Og hvorfor skulde jeg vel ogsaa vende
tilbage?»
Kjøretøjet var for længst forsvundet, men den
stakkels gamle Kaptajn stod endnu übevægelig paa det
samme Sted hensunken i dybe Tanker.
«Ja», sagde han endelig, idet han bestræbte sig
for at antage en ligegyldig Tone, skjønt Taarerne blin
kede i hans Øjne «én Gang var vi Venner, men hvad
har Venskabet vel at betyde i vore Tider. Og hvorfor
skulde han ogsaa bryde sig det mindste om mig?
Jeg er hverken rig eller fornem og dertil langt ældre
end han. Fyren er ellers bleven meget fin paa det,
siden han sidst var i Petersborg. Det er jo en stor
artet Kaleske, han har anskaffet sig, og en vældig
Eagage, han fører med sig. Men Tjeneren — han
stikker dog alt det andet!» — Han sagde disse Ord
med et ironisk Smil. — «Naa, men hvad mener De
om den Rejse, han har for? Hvorfor vil han med
Djævels Vold og Magt til Persien? Det er jo latterligt
— ligefrem latterligt! Ja, jeg har altid vidst, at han
var en stor Letsejler, men det vil dog alligevel gjøre
mig ondt, naar jeg en Gang faar at vide, at det har
taget en snavs Ende med ham; og det vil sikkert ske,
for det hævner sig altid, naar man glemmer sine gamle
Venner.» Her vendte han sig bort og gik ind i Gaar
den, hvor han pludselig fik travlt med at kigge paa
Hjulene af sit Kjoretøj, vel nærmest for at skjule de
Taarer, der fyldte hans Øjne.
«Hør Maksim Maksimitsch ! » sagde jeg, da han
endelig var bleven færdig med sine Undersøgélser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
