Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tamán
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
idet jeg ikke kan frigjøre mig for, at der mellem et
Menneskes Indre og hans Ydre hersker en vis Over
ensstemmelse, som blandt andet ytrer sig ved, at en
legemlig Skavank altid paa en eller anden Maade af
spejler sig i Sjælen.
Naa, jeg tog saa den Blinde nøjere under Lupen,
men hvad skal man vel læse i et Ansigt, som ingen
Øjne har. Længe stod jeg saaledes og betragtede ham
med en stærk Følelse af Medlidenhed, men medens jeg
iagttog ham, opdagede jeg med ét, at hans tynde Læber
fortrak sig til et næsten umærkeligtSmil, og dette gjorde,
jeg véd ikke selv hvorfor, et liøjst übehageligt Indtryk
paa mig. Jeg fik pludselig en stærk Mistanke om, at
denne Blinde ikke var fuldt saa blind, som han an
stillede sig. Forgjæves foreholdt jeg mig selv, at det
var en ren Umulighed i Længden at vende det Hvide
ud af Øjnene, og at der vel heller ingen Grund var
til at spille en saadan Komedie, men det hjalp alt
sammen ikke noget; det var mig umuligt at slippe
min engang forudfattede Mening.
«Er du en Søn af Konen i Huset?» spurgte jeg
omsider.
«Nej.»
«Men hvem er du da?»
«En stakkels Dreng, som hverken hår Fader eller
Moder. »
«Men har Konen her da ingen Børn?»
«Nej, ikke længer. — Hun havde nok en Datter,
men hun er rejst over Havet med en Tatar. »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
