Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tamán
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
113
«Ser vi det! — Og hvad er det for et Slags
Menneske?»
«Ja, Pokker maa vide det! Han hører hjemme
paa Krim og er Baadfører i Kertsch.»
Jeg gik ind i Stuen og kiggede mig om. Hele
Møblementet bestod af et Bord, to Bænke og en stor
Kiste, som stod tæt op til Ovnen; de sædvanlige
Helgenbilleder saa jeg derimod ikke noget til, og det
er altid et daarligt Tegn, naar de mangler. Der var
baade koldt og fugtigt hermde, men det var heller
intet Under, da Blæsten stod lige ind gjennem de itu
slaaede Ruder. Jeg tog en Stump Voxlys op af
Kofferten, tændte den og begyndte at udpakke mine
Sager. Min Sabel og min Bøsse stillede jeg hen i en
Krog, men Pistolerne lagde jeg paa Bordet. Efter at
jeg og min Oppasser havde indsvøbt os i vore Kapper,
lagde vi os hver paa sin Bænk, og to Minutter efter
snorkede han, saa hele Stuen rystede, men j.eg for
mit Vedkommende kunde ikke falde i Søvn, da jeg
hele Tiden saa Drengen med de hvide Øjne foran mig
i Mørket.
Saaledes kunde der vel være gaaet en Timestid.
Maanen skinnede nu lige ind gjennem Vinduet, og
dens Straaler spillede paa Stuens Lergulv. Pludselig
saa jeg, at der gled en Skygge hen over den lyse
Stribe paa Gulvet. Jeg rejste mig halvt op, kastede
et stjaalent Blik hen til Vinduet og opdagede da igjen
noget mørkt, som gled lige forbi den maanebelyste
Rude og derpaa forsvandt. Jeg stod nu op, kastede
min Kappe om mig, ståk min Dolk i Bæltet og listede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
