Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tamán
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
et langt, glødende Kys paa mine Læber. Det sortnede
for mine Øjne, alting løb rundt for mig, og greben af
en übændig Lidenskab knugede jeg hende tæt ind til
mig, men hun snoede sig behændigt ud af mit Favntag
og hviskede mig ind i Øret: «Kom ned til Havnen i
Nat, naar alle sover!» Hurtig som Lynet for hun ud
af Døren og væltede i sit Hastværk baade Thepotten
og et Lys, der stod paa Gulvet. «Det er da ogsaa
Fanden til Fruentimmer!» raabte min Oppasser i en
rasende Tone, for han ærgrede sig sort over, at han
nu gik Glip af den varme Drik, som han havde glædet
sig saa inderligt til.
Efter at der var gaaet et Par Timers Tid, vækkede
jeg min Sancho Pansa, der allerede længe harde ligget
og snuet i Halmen. «Jeg gaar ned til Havnen,» sagde
jeg til ham. «Hold dig vaagen, og saa snart du hører
et Skud, tåger du din Bøsse og løber hen i Retning
af Lyden!» Han spærrede begge sine dumme Øjne
op og svarede mekauisk: «Javel, Deres Velbaarenhed!»
Jeg ståk min Pistol i Bæltet og gik udenfor, og da
jeg kom hen til Stien, stod hun og ventede paa mig.
Saa vidt jeg kunde se, bestod hele hendes Paaklæd
ning af en let Særk, der sammenholdtes om Livet af
et lille Tørklæde.
«Følg mig!» sagde hun og tog mig ved Haanden,
og derpaa førte hun mig i Løb ned ad Stien. Jeg
begriber endnu ikke, hvorledes jeg slåp levende derfra.
Saa snart vi vare helt nede, drejede hun til højre og
slog ind paa den Vej, som jeg kjendte fra den fore
gaaende Nat. Maanen var endnu ikke kommen til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
