Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Tamán
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
Syne, og kun to enlige Smaastjærner blinkede oppe
paa den mørkeblaa Hirnmelhvælving. Bølgerne rullede
tungt og afmaalt ind mod Land og vippede en lille
Baad, der laa fortøjet ved Bolværket. «Kom saa!»
sagde hun og lioppede ned i Fartøjet, og jeg fulgte
efter hende, skjønt jeg sandt at sige ikke er nogen
Ynder af sentimentale Udflugter paa Havet. Et Øje
blik efter opdagede jeg, at Baaden var i Drift. «Men
hvad skal det sige?» raabte jeg forbitret. «Det skal
sige, at jeg elsker dig!» svarede hun, idet hun om
slyngede mig med sine Arme og tvang mig ned mod
Toften. Tættere og tættere blev hendes Omfavnelse;
hendes Kind berørte min, og jeg følte hendes glødende
Aande i mit Ansigt, men midt under denne ømme
Scene hørte jeg et Plamp i Våndet. Greben af en
pludselig Mistanke førte jeg Haanden til mit Bælte og
opdagede da, at min Pistol var borte. Jeg forsøgte at
støde hende bort, men hun klamrede sig fast til mig
som en Kat, og med ét fik jeg saa kraftigt et Stod,
at jeg nær var falden i Våndet. Baaden krængede
stærkt, men det lykkedes mig dog alligevel at faa
Ligevægten, og nu begyndte der en fortvivlet Kamp
imellem os. Mit Raseri gav mig Kræfter, men jeg
mærkede dog snart, at jeg i Behændighed stod langt
tilbage for min Modstanderske. «Er du gal? Hvad
Pokker gaar der af dig!» raabte jeg og knugede hendes
smaa Hænder saa fast i mine, at det knagede i alle
Leddene, men hun bekæmpede Smerten og gav ikke
en Lyd fra sig.
«De har set det hele! De skal dø!» hvæsede hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
